Spring til hovedindhold

Forslag

Østjyllands Politi

Nyhed

20. december 2024 09:44

25-årig mand anholdt i drabssag – fremstilles i grundlovsforhør


Østjyllands Politi anholdt torsdag en 25-årig mand, der er sigtet for i forening med tre andre gerningsmænd natten til søndag på Reginehøjvej i Aarhus N at have dræbt en 19-årig mand med flere knivstik.

Kredslogo for Østjyllands Politi

Foto: Østjyllands Politi

Den 25-årige blev anholdt kl. 16.30 på en adresse i Aarhus-området, og han fremstilles fredag kl. 12.00 i grundlovsforhør ved Retten i Aarhus.

Han er den fjerde mand, der nu er sigtet for drabet. To 20-årige mænd og en 27-årig mand er allerede varetægtsfængslet i sagen. 

Østjyllands Politi har siden drabet efterforsket sagen intensivt og foretaget en lang række efterforskningsskridt, der altså nu førte til den fjerde anholdelse.

”Det er en sag, som vi har prioriteret meget højt og brugt mange kræfter på at opklare, og vi fortsætter naturligvis efterforskningen. Vi har stadig en del arbejde foran os, og vi kan ikke udelukke, at der kommer flere anholdelser,” siger vicepolitiinspektør Thomas Schouby. 

 

Der har været øget tryghedsskabende patruljering i området, og den mobile politistation har stået i kvarteret af flere omgange. Torsdag aften deltog Østjyllands Politi desuden i et tryghedsmøde, som boligforeningen havde arrangeret for beboerne i området. 

Af hensyn til den videre efterforskning anmoder Anklagemyndigheden om lukkede døre ved grundlovsforhøret fredag.


Pressekontakt

E-mail: ojyl-kommunikation@politi.dk
Telefon: 2269 1087

 

Kontakt vagtchefen hverdage efter kl. 16.00 og i weekenderne. Der henstilles til, at opkald vedr. døgnrapporten i weekenden sker i tidsrummet kl. 10.00 til 13.00.

Telefon: 8618 2877

5. november 2026

Østjyllands Politi

Tog kniv med til psykiatrisk samtale: 34-årig idømt anbringelse for drabsforsøg

Ved Retten i Aarhus er en 34-årig mand blevet idømt anbringelse uden længstetid for et drabsforsøg begået mod en ansat på psykiatrisk afdeling i det nordlige Aarhus. Episoden fandt sted i december sidste år, hvor den 34-årige medbragte en kniv til en planlagt samtale med en læge.

4. november 2026

Østjyllands Politi

Idømt anbringelse efter drab på nært familiemedlem

En 23-årig mand er ved Retten i Randers blevet idømt anbringelse på psykiatrisk afdeling for at have slået et nært familiemedlem ihjel med flere knivstik. Episoden fandt sted på familiens bopælsadresse i Hornslet i december sidste år, og ved Retten i Randers tilstod den 23-årige drabet på den 58-årige mand.

16. oktober 2026

Østjyllands Politi

Idømt fængsel for bedrageri og forsøg på bedrageri af flere end 100 borgere

En 32-årig mand er ved Retten i Aarhus blevet idømt et år og seks måneders fængsel for at have begået bankbudsbedragerier mod 48 borgere, som han til sammen har svindlet for flere hundrede tusinde kroner. Den 32-årige erkendte desuden at have forsøgt at bedrage yderligere 150 ældre borgere som falsk bankbud.