Spring til hovedindhold

Forslag

Østjyllands Politi

Nyhed

11. juni 2024 15:01

Flere personer anholdt i koordineret aktion mod omfattende økonomisk kriminalitet

Tirsdag formiddag har Østjyllands Politi foretaget anholdelser af flere forskellige personer, der er mistænkt for på forskellig vis at have medvirket til mandatsvig, skattesvig, hæleri og hvidvask af flere millioner kroner. Kriminaliteten er ifølge politiets efterforskning blevet begået i forbindelse med en ejendomshandel i København.

Kredslogo for Østjyllands Politi

Foto: Østjyllands Politi

I alt seks personer er tirsdag formiddag blevet anholdt af Østjyllands Politi i en større koordineret aktion på flere forskellige østjyske og københavnske adresser. Anholdelserne er sket i en sag om omfattende økonomisk kriminalitet for flere millioner kroner i form af blandt andet mandatsvig og skattesvig af særligt grov beskaffenhed.

 

Der er tale om anholdelser af henholdsvis en 51-årig kvinde, en 45-årig mand, en 55-årig mand, en 53-årig mand, en 55-årig mand og en 26-årig mand.

 

De seks personer er mistænkt for at have begået omfattende økonomisk kriminalitet i forbindelse med en konkret ejendomshandel i København, og kriminaliteten, som de er sigtet for, vedrører for flere af personernes vedkommende både mandatsvig og groft skattesvig.

 

”Der er tale om en ganske kompliceret sag om omfattende økonomisk kriminalitet, og derfor har vi også brugt lang tid på at efterforske sagen grundigt. Vi har i flere måneder haft et tæt og velfungerende samarbejde med særligt Skattestyrelsen, før vi i dag var klar til at slå til på de respektive adresser, som vi i vores efterforskning har fået identificeret som værende relevante for sagen,” siger vicepolitiinspektør Thomas Schouby Hansen fra Østjyllands Politi.

 

Ransagninger og anholdelser i større koordineret aktion

I forbindelse med anholdelserne tirsdag formiddag har Østjyllands Politi med hjælp fra andre politikredse og relevante myndigheder – heriblandt særligt Skattestyrelsen – foretaget en række ransagninger på flere forskellige adresser i både Aarhus, Randers og København.

 

Foruden mandagsvig og groft skattesvig forventes der også rejst sigtelser for hvidvask, hæleri, skyldnersvig og returkommission.

 

Dele af pengene er ifølge politiets oplysninger formentlig blevet overdraget til personer med forbindelse til rockergrupperingen Bandidos.

 

Østjyllands Politi har på nuværende tidspunkt ikke yderligere kommentarer til sagen.

Pressekontakt

E-mail: ojyl-kommunikation@politi.dk
Telefon: 2269 1087

 

Kontakt vagtchefen hverdage efter kl. 16.00 og i weekenderne. Der henstilles til, at opkald vedr. døgnrapporten i weekenden sker i tidsrummet kl. 10.00 til 13.00.

Telefon: 8618 2877

2. februar 2026

Østjyllands Politi

Dømt for drab: 12 års fængsel og udvisning

En 26-årig mand blev mandag ved Retten i Aarhus idømt 12 års ubetinget fængsel for i juni 2024 at have dræbt med en 25-årig mand med flere knivstik på en p-plads i Viby J. Den 26-årige, der er somalisk statsborger, blev desuden udvist af Danmark for bestandigt.

2. februar 2026

Østjyllands Politi

Nyt samarbejde skal give akut sorghjælp til forældre, der mister et barn

Flere politikredse indgår nu et samarbejde med Dansk Center for Familier & Sorg, som skal støtte forældre, der får den værst tænkelige besked.

30. januar 2026

Østjyllands Politi

28-årig kvinde idømt flere års fængsel i terrorsag

En 28-årig kvinde er ved Retten i Aarhus blevet idømt fem års fængsel for blandt andet at have ladet sig hverve og træne til at begå terrorhandlinger i Syrien. Den 28-årige kvinde har siddet varetægtsfængslet siden oktober 2024, da hun ankom til Danmark og blev anholdt efter flere års ophold i en fangelejr i Syrien, hvor hun - sammen med sit barn - blev evakueret fra af de danske myndigheder. Hun nægter sig skyldig.