Spring til hovedindhold

Forslag

Østjyllands Politi

Nyhed

12. januar 2024 09:23

Første skridt i evalueringen af indsatsen under snestormen

Torsdag var myndighederne samlet på politigården i Aarhus som et led i evalueringen af den fælles, tværsektionelle indsats under snestormen i sidste uge.

Repræsentanter fra Forsvaret, Vejdirektoratet, Beredskabsstyrelsen, Brandvæsenet, Kommuner, Sundhedsmyndigheder og Politiet var med til mødet, hvor der kom mange refleksioner og input på bordet. 

Mødet var første skridt i en grundig evalueringsproces af forløbet og indsatsen under det voldsomme vejrlig.  

”Vi havde et godt og konstruktivt møde torsdag, hvor alle myndigheder bød ind med deres læringspunkter fra deres egne ansvarsområder, og så drøftede vi selvfølgelig også samarbejdet og koordineringen af hele indsatsen. Mødet var en del af en evalueringsproces, og nu skal vi samle erfaringerne og uddrage de vigtigste læringspunkter. Der er helt sikkert en masse læring at trække fra hele forløbet, men det er stadig for tidligt at stå og konkludere en masse i offentligheden, ” siger politiinspektør i Østjyllands Politi, Brian Voss Olsen.

 

En frustrerende situation

Det primære tema på mødet var situationen på E45, hvor mange bilister sad i flere timer i deres biler, da vejen var sneet til og en lang række lastbiler sad fast på tværs af vejen. 

”Vi forstår til fulde, at det har været en ubehagelig og frustrerende oplevelse for de borgere, der måtte sidde mange timer i deres biler på E45, og vi er kede af, at de ikke har følt sig godt nok hjulpet eller informeret. Vi stod i en ekstrem situation under vanskelige forhold, og der blev knoklet løs både dag og nat i alle myndigheder for at løse situationen, men der er uden tvivl nogle ting, som vi kan lære af, ” siger Brian Voss Olsen

Der kommer til at gå noget tid, inden evalueringsprocessen er endeligt afsluttet, og først når det er sket, kan der meldes yderligere ud om de erfaringer, der er gjort.
 

Ovenstående er en fælles udmelding fra LBS - Den Lokale Beredskabsstab

Pressekontakt

E-mail: ojyl-kommunikation@politi.dk
Telefon: 2269 1087

 

Kontakt vagtchefen hverdage efter kl. 16.00 og i weekenderne. Der henstilles til, at opkald vedr. døgnrapporten i weekenden sker i tidsrummet kl. 10.00 til 13.00.

Telefon: 8618 2877

5. november 2026

Østjyllands Politi

Tog kniv med til psykiatrisk samtale: 34-årig idømt anbringelse for drabsforsøg

Ved Retten i Aarhus er en 34-årig mand blevet idømt anbringelse uden længstetid for et drabsforsøg begået mod en ansat på psykiatrisk afdeling i det nordlige Aarhus. Episoden fandt sted i december sidste år, hvor den 34-årige medbragte en kniv til en planlagt samtale med en læge.

4. november 2026

Østjyllands Politi

Idømt anbringelse efter drab på nært familiemedlem

En 23-årig mand er ved Retten i Randers blevet idømt anbringelse på psykiatrisk afdeling for at have slået et nært familiemedlem ihjel med flere knivstik. Episoden fandt sted på familiens bopælsadresse i Hornslet i december sidste år, og ved Retten i Randers tilstod den 23-årige drabet på den 58-årige mand.

16. oktober 2026

Østjyllands Politi

Idømt fængsel for bedrageri og forsøg på bedrageri af flere end 100 borgere

En 32-årig mand er ved Retten i Aarhus blevet idømt et år og seks måneders fængsel for at have begået bankbudsbedragerier mod 48 borgere, som han til sammen har svindlet for flere hundrede tusinde kroner. Den 32-årige erkendte desuden at have forsøgt at bedrage yderligere 150 ældre borgere som falsk bankbud.