Spring til hovedindhold

Forslag

Østjyllands Politi

Nyhed

21. juni 2021 10:43

Formodet flugtbilist fremstilles i grundlovsforhør

Østjyllands Politi fremstiller mandag kl. 13.00 ved Retten i Aarhus den 20-årige mand, der søndag blev anholdt efter et alvorligt færdselsuheld fredag aften.

Kredslogo for Østjyllands Politi

Foto: Østjyllands Politi

Den 20-årige mand blev anholdt søndag kl. 23.43 på en adresse i Brabrand efter to døgns intens eftersøgning. Politiet mener, det var ham, der fredag aften kl. 18.14 med høj fart påkørte en politibetjent i krydset Silkeborgvej/Åby Ringvej i Åbyhøj.

Den 20-årige mand fremstilles i grundlovsforhør mandag kl. 13.00 ved Retten i Aarhus. Han sigtes for straffelovens § 119, stk. 1, vold mod polititjenestemand, § 252, forsætlig fareforvoldelse, § 249, 2. pkt., uagtsom legemsbeskadigelse under særligt skærpende omstændigheder, § 253, stk. 2, flugt fra et færdselsuheld, § 291, stk. 2, hærværk af betydeligt omfang, og færdselslovens § 118, stk. 10, jf. § 126, stk. 1, nr. 4 og § 118, stk. 1.

Anklagemyndigheden vil anmode om dørlukning, hvorfor der på nuværende tidspunkt ikke kan oplyses yderligere om sagen.

Resultatet af grundlovsforhøret vil senere i dag blive kommunikeret ud via Twitter.

Pressekontakt

E-mail: ojyl-kommunikation@politi.dk
Telefon: 2269 1087

 

Kontakt vagtchefen hverdage efter kl. 16.00 og i weekenderne. Der henstilles til, at opkald vedr. døgnrapporten i weekenden sker i tidsrummet kl. 10.00 til 13.00.

Telefon: 8618 2877

12. december 2025

Østjyllands Politi

15-årig anholdt efter trusler på skole: Politiet efterforsker sammenhæng med tidligere sager

Østjyllands Politi modtog fredag formiddag en anmeldelse om, at en 15-årig dreng havde indfundet sig på en uddannelsesinstitution i Aarhus N, hvor han blandt andet havde fremsagt trusler mod en anden dreng. Den 15-årige blev anholdt kort tid efter og sigtet i sagen, og politiet efterforsker nu en mulig sammenhæng til flere nylige og lignende forhold.

12. december 2025

Østjyllands Politi

50-årig mand tiltalt i ti år gammel voldtægtssag

En 50-årig mand er blevet tiltalt i en sag fra 2015, hvor en dengang 89-årig kvinde blev udsat for voldtægt i forbindelse med et groft overfald ved sin bopæl i Over Fussing nær Randers. Den 50-årige mand blev anholdt i starten af året på baggrund af politiets efterforskning af sagen, da der blev anvendt såkaldt slægtsskabssøgning på tidligere sikrede DNA-spor fra sagen. Han nægter sig skyldig.

12. december 2025

Østjyllands Politi

Indbrudstyv standset af politihund: Nu er han dømt

En 64-årig mand blev onsdag idømt 10 måneders ubetinget fængsel for en række indbrud og indbrudsforsøg begået i Aarhus i 2024 og 2025.