Spring til hovedindhold

Forslag

Østjyllands Politi

Nyhed

8. april 2025 14:31

35-årig mand dømt for uagtsomt manddrab efter færdselsulykke

En 35-årig mand blev tirsdag ved Retten i Aarhus idømt ubetinget fængsel i seks et halvt år for at have dræbt tre ældre mennesker ved en færdselsulykke i Tranbjerg i september.

Retten i Aarhus fra vejen forfra

Foto: Østjyllands Politi

Den 35-årige var frakendt kørekortet og var påvirket af lattergas, da han om aftenen den 25. september sidste år kørte med alt for høj fart på Landevejen ved Tranbjerg. 

Med omkring 118 kilometer i timen foretog han en hasarderet overhaling af flere biler og ramte frontalt ind i en modkørende bil med fem ældre mennesker. De tre af dem blev dræbt på stedet, mens en fjerde kom meget alvorligt til skade. 

Efter ulykken stak den 35-årige af til fods, men blev anholdt lidt efter kort fra gerningsstedet. Dagen efter blev han varetægtsfængslet, og tirsdag valgte han så at erkende alle forhold ved et retsmøde i Retten i Aarhus, hvor han altså blev idømt 6 ½ års fængsel. 

 

Tilsidesatte alle hensyn

Ud over uagtsomt manddrab blev den 35-årige dømt at have forårsaget betydelig skade på liv og legeme på en person, samt for en række færdselsovertrædelser og for at have flygtet fra ulykken. 

”Det er en alvorlig, dybt ulykkelig og meget tragisk sag, hvor den 35-årige tilsidesatte alle hensyn til andres sikkerhed og på den måde var skyld i, at tre menneskeliv gik tabt. Når man ser på, hvad strafferammen er for uagtsomme færdselsdrab under særligt skærpende omstændigheder, så er det her en høj straf, og det viser også, hvor alvorlig sagen er, ” siger specialanklager Mai Buch ved anklagemyndigheden hos Østjyllands Politi og uddyber:

”Politiet fandt videomateriale på den 35-åriges telefon, der viser, hvordan han få minutter inden ulykken sidder og inhalerer lattergas bag rattet i sin bil, mens han kører og filmer sig selv. Det var et ret vægtigt bevis, og det viser jo også meget tydeligt, hvor uansvarlig og farlig hans kørsel var.”

Da kørslen faldt ind under bestemmelserne for vanvidskørsel, og blev bilen, som tilhørte hans ekskæreste, konfiskeret. 

Den 35-årige erkendte forholdene og modtog dommen. 

 

Pressekontakt

Specialanklager Mai Buch, tlf. 3062 1898
 

Pressekontakt

E-mail: ojyl-kommunikation@politi.dk
Telefon: 2269 1087

 

Kontakt vagtchefen hverdage efter kl. 16.00 og i weekenderne. Der henstilles til, at opkald vedr. døgnrapporten i weekenden sker i tidsrummet kl. 10.00 til 13.00.

Telefon: 8618 2877

9. juli 2026

Østjyllands Politi

Mange anmeldelser om indbrud i privat beboelse

Østjyllands Politi har i løbet af de seneste dage modtaget en lang række anmeldelser om indbrud i privatbeboelse. Særligt Aarhus har været hårdt ramt, og politiet ser med stor alvor på udviklingen og opfordrer borgerne i hele politikredsen til at være ekstra opmærksomme henover sommerperioden.

6. juli 2026

Østjyllands Politi

Hjælp politiet: To mænd efterlyst for overfald i Asferg

Østjyllands Politi beder om offentlighedens hjælp til at få udfundet to mænd, der er mistænkt i en sag om et overfald, hvor en 20-årig mand blev udsat for grov vold, røveriforsøg og afpresning. Episoden fandt sted i midten af juni i Asferg.

3. juli 2026

Østjyllands Politi

Mand idømt fængsel for adskillige indbrud

En 33-årig mand blev tirsdag idømt et år og otte måneders fængsel ved Retten i Aarhus for blandt andet 11 indbrud og to indbrudsforsøg begået i en periode mellem december 2020 og april 2026.