Spring til hovedindhold

Forslag

Østjyllands Politi

Nyhed

21. juni 2024 08:32

Idømt fængsel for lang række butikstyverier og knivstik

En 19-årig mand er ved Retten i Randers blevet idømt et år og ni måneders fængsel for blandt andet at have begået en lang række butikstyverier. Butikstyverierne er blandt andet blevet begået i flere forskellige aarhusianske bydele og vurderes til at have en samlet værdi af omkring 300.000 kroner.

Kredslogo for Østjyllands Politi

Foto: Østjyllands Politi

Ved Retten i Randers blev en 19-årig mand tirsdag dømt for en lang række lovovertrædelser og særligt for at have begået i omegnen af 50 forskellige butikstyverier til en samlet værdi af flere hundrede tusinde kroner.

 

Foruden de mange butikstyverier blev den 19-årige også kendt skyldig i at have stukket en ældre mand i overarmen med kniv, hvilket han dermed også blev idømt fængsel på baggrund af.

 

Han havde forud for retsmødet erkendt sig skyldig i forholdene.

 

”De mange butikstyverier er blevet begået over en længere periode og været til stor frustration for de butiksdrivende, og derfor er det også fint, at den 19-årige nu har fået sin dom i sagen, og at han er blevet idømt en passende straf på knap to års fængsel,” siger anklagerfuldmægtig Jakob Christensen fra Anklagemyndigheden ved Østjyllands Politi.

 

Har stjålet varer fra diverse forretninger

I langt de fleste tilfælde af de rejste tyveriforhold har den 19-årige stjålet for nogle hundrede eller tusinde kroner, men ved at lægge alle forholdene sammen blev den 19-årige idømt fængsel for systematisk at have stjålet letomsættelige varer for omkring 300.000 kroner samlet.

 

Tyverierne er blandt andet blevet begået mod supermarkeder, tankstationer, byggemarkeder og diverse øvrige butikker i Tranbjerg J, Harlev J, Tilst, Aarhus C, Randers, Hørning, Galten samt flere øvrige østjyske byer og bydele.

 

Der var derudover også flere forhold fra bl.a. Aalborg og fra forskellige byer i det midtjyske.

 

Den 19-årige blev dømt til at betale sagens omkostninger samt erstatning for flere tusinde kroner til de forurettede butikker.

 

Ved Retten i Randers blev han desuden idømt et kørselsforbud efter påstand fra Anklagemyndigheden på baggrund af flere tilfælde af færdselslovsovertrædelser, som han også var tiltalt for ved Retten i Randers.

 

Stak mand i overarm med kniv

I forbindelse med et butikstyveri mod et supermarked på Djursland den 23. januar 2024 skete der en konfrontation med en 59-årig mand, som den 19-årige efterfølgende stak i overarmen med en kniv.

 

Den 59-årige kom ikke umiddelbart alvorligt til skade, men politiet var hurtigt fremme på stedet og fik et signalement af gerningsmanden. Den 19-årige gerningsmand blev anholdt senere på aftenen, inden han dagen efter blev fremstillet i grundlovsforhør og varetægtsfængslet i sagen.

 

Han har siddet varetægtsfængslet i sagen siden da, og skal forblive fængslet efter dom.

 

Særligt til pressen:

For yderligere kommentarer til sagen kan pressen rette henvendelse til anklagerfuldmægtig Jakob Christensen fra Anklagemyndigheden hos Østjyllands Politi på telefonnummer 2059 6613.

Pressekontakt

E-mail: ojyl-kommunikation@politi.dk
Telefon: 2269 1087

 

Kontakt vagtchefen hverdage efter kl. 16.00 og i weekenderne. Der henstilles til, at opkald vedr. døgnrapporten i weekenden sker i tidsrummet kl. 10.00 til 13.00.

Telefon: 8618 2877

20. april 2026

Østjyllands Politi

Mistænkt i bankbudssag: Kan du genkende ham?

En 86-årig mand fra Randers blev i marts narret til at udlevere sit kreditkort til en kriminel, der udgav sig for at være fra banken. Østjyllands Politi efterforsker sagen og offentliggør nu overvågningsbilleder af den formodede gerningsmand.

20. april 2026

Østjyllands Politi

Idømt anbringelse på psykiatrisk afdeling for drab på 50-årig kvinde

En 30-årig kvinde er blevet kendt skyldig i at have slået en tilfældig 50-årig kvinde ihjel i juni sidste år. Episoden fandt sted i Viby J, hvor den 50-årige kvinde sad i en bil, da den 30-årige kvinde tog kontakt til hende og stak hende ihjel med flere stik. Den 30-årige er foruden anbringelsesdommen blevet tildelt en advarsel om udvisning. Hun nægter sig skyldig.

17. april 2026

Østjyllands Politi

Seks mænd idømt fængsel for at videreføre forbudt forening

Ved Retten i Aarhus er seks mænd i alderen 25 til 48 år fredag blevet idømt hver især 40 dages fængsel for i maj 2024 at have deltaget i videreførelsen af Bandidos MC i Danmark, selvom foreningen på daværende tidspunkt var blevet foreløbigt forbudt. En person blev frifundet og yderligere én person får sin sag afgjort på et senere tidspunkt, da han ikke mødte ikke op i retten.