Spring til hovedindhold

Forslag

Østjyllands Politi

Nyhed

1. november 2024 13:58

Idømt forvaring for drab på 30-mand i Randers NØ

En 32-årig mand er ved Retten i Randers blevet idømt forvaring for i marts 2024 at have slået en 30-årig mand ihjel. Den 30-årige mand blev dræbt i indkørslen ved sin bopæl i det nordøstlige Randers, da han blev stukket med kniv af den 32-årige mand, som allerede i foråret erkendte drabet.

Retten i Randers udefra skilt

Foto: Østjyllands Politi

Retten i Randers har fredag idømt en 32-årig mand forvaring – fængsel på ubestemt tid – for torsdag den 7. marts 2024 at have stukket en 30-årig mand med kniv i brystet, hvorefter han afgik ved døden på stedet.

 

Foruden drabet blev den 32-årige mand også idømt forvaring for forsøg på brandstiftelse og forsøg på indbrudstyveri fra den pågældende adresse i det nordøstlige Randers.

 

”Det er ingen tvivl om, at det er en rigtig voldsom sag, og en sag med det mest tragiske udfald, hvor en ung mand blev dræbt i sin egen indkørsel – sådan burde hans liv bestemt ikke være endt,” siger specialanklager Jesper Rubow fra Anklagemyndigheden ved Østjyllands Politi.

 

Den nu dømte 32-årige mand erkendte allerede i maj under en indenretlig afhøring, at han slog den 30-årige mand ihjel den 7. marts.

 

Blev anholdt kort tid efter drabet på nærtliggende tankstation

Episoden fandt sted foran den 30-åriges bopæl i det nordøstlige Randers, og politiet modtog anmeldelsen om aftenen kl. 21.29, hvorefter flere patruljer blev sendt til stedet.

 

På vej til gerningsstedet spottede en patrulje fra Østjyllands Politi den formodede gerningsmand, som befandt sig på en nærtliggende tankstation og blev fundet i besiddelse af flere mistænkelige genstande, der kunne kobles til gerningsstedet.

 

”Som sagt er det er yderst voldsom og tragisk sag, hvor en ung mand har mistet livet – og set i det lys, er jeg er naturligvis ganske tilfreds med, at den person, som har været tiltalt og varetægtsfængslet i sagen, nu også har fået sin velfortjente dom i form af en forvaringsdom, der er en tidsubestemt sanktion,” siger specialanklager Jesper Rubow.

 

Blev fængslet efter dom

Da den 32-årige tiltalte i sagen allerede i maj tilstod drab, var sagen i dag ved Retten i Randers kun berammet til en enkelt retsdag i modsætning til lignende alvorlige sager, der oftest varer over flere dage.

 

Retssagen mod den 32-årige blev ført som en domsmandssag, da den tiltalte havde frabedt sig et nævningeting. Baggrunden for, at sagen normalt skulle have været behandlet som en nævningesag, er sagens alvor og det faktum, at Anklagemyndigheden ved Østjyllands Politi havde nedlagt påstand om forvaring.

 

Den 32-årige blev varetægtsfængslet efter dom. Han ankede dommen til Vestre Landsret med påstand om frifindelse for forsøg på brandstiftelse og med henblik på formildelse, så han i stedet for forvaring bliver idømt en lang tidsbestemt fængselsstraf.

 

Han blev kendt skyldig i alle de forhold, han var tiltalt for – herunder også at have været i besiddelse af en kniv på et offentligt tilgængeligt sted i forbindelse med drabet den 7. marts og for tidligere på året at have overtrådt våbenloven ved at have indført og besiddet i omegnen af 1.500 projektiler.

 

Projektilerne blev fundet på mandens bopæl i Tranbjerg J i forbindelse med en ransagning efter hans anholdelse den 7. marts. Han blev også kendt skyldig i forsøg på indbrud og forsøg på våbenbesiddelse.

 

Ved Retten i Randers blev den 32-årige mand også dømt til at skulle betale knap tre millioner kroner i erstatning til de efterladte, mens han fik konfiskeret de ulovlige effekter, der har været en del af sagen.

 

Pressekontakt

E-mail: ojyl-kommunikation@politi.dk
Telefon: 2269 1087

 

Kontakt vagtchefen hverdage efter kl. 16.00 og i weekenderne. Der henstilles til, at opkald vedr. døgnrapporten i weekenden sker i tidsrummet kl. 10.00 til 13.00.

Telefon: 8618 2877

16. oktober 2026

Østjyllands Politi

Idømt fængsel for bedrageri og forsøg på bedrageri af flere end 100 borgere

En 32-årig mand er ved Retten i Aarhus blevet idømt et år og seks måneders fængsel for at have begået bankbudsbedragerier mod 48 borgere, som han til sammen har svindlet for flere hundrede tusinde kroner. Den 32-årige erkendte desuden at have forsøgt at bedrage yderligere 150 ældre borgere som falsk bankbud.

15. oktober 2026

Østjyllands Politi

19-årig mand anholdt - sigtet for to voldtægtsforsøg i Risskov

Østjyllands Politi har onsdag eftermiddag kl. 17.26 foretaget anholdelse af en 19-årig mand, som formodes at stå bag to voldtægtsforsøg i Risskov i den nordlige del af Aarhus. Episoderne fandt sted i juli og september, og den 19-årige mand er blevet anholdt på baggrund af en omfattende efterforskning af sagerne.

12. oktober 2026

Østjyllands Politi

Fejl i løbehjulsbøder til forældre

Østjyllands Politi har ved en fejl uddelt bøder til forældre flere sager, hvor mindreårige er blevet taget i at køre ulovligt på el-løbehjul. Der er i alt uddelt 19 sigtelser - heraf 12 bøder. Både bøder og sigtelser bliver nu trukket tilbage, og de der har betalt bøden, får pengene retur.