Spring til hovedindhold

Forslag

Østjyllands Politi

Nyhed

28. august 2023 09:19

Kvinde afgået ved døden efter færdselsulykke

En 26-årig kvinde, der torsdag blev ramt af en bil i krydset Oddervej/Hestehavevej i Højbjerg afgik i weekenden ved døden.

Kredslogo for Østjyllands Politi

Foto: Østjyllands Politi

Ulykken skete torsdag omkring kl. 17.52, da den 26-årige var ved at krydse vejen til fods via et fodgængerfelt. Her blev hun ramt af en bil ført af en 18-årig mand. 

Den 26-årige blev indlagt i kritisk tilstand, mens den 18-årige blev anholdt, da politiet havde mistanke til, at han havde været påvirket af stoffer under kørslen. Blandt andet fordi der blev fundet flere pakker med tramadolpiller i bilen. Ved et grundlovsforhør fredag valgte retten at opretholde anholdelsen af den 18-årige i 3 x 24 timer, mens politiet afventede svar på hans blodprøve taget efter ulykken. 

 

18-årig løsladt

Fredag forelå der en første screening af blodprøve, og da den ikke indikerede, at den 18-årige skulle have haft narkotika i blodet, blev han løsladt, da den juridiske vurdering er, at der ikke er grundlag for at varetægtsfængsle ham. 

Den 18-årige er sigtet for uagtsomt manddrab og for besiddelse af euforiserende stoffer med henblik på videreoverdragelse. 

Det endelige resultat af blodprøven afventer stadig, og så frem det skulle vise sig, at der alligevel var stoffer i blodet, vil der blive lavet en ny juridisk vurdering af sagen i forhold til en eventuel fremstilling i grundlovsforhør. 

Pressekontakt

E-mail: ojyl-kommunikation@politi.dk
Telefon: 2269 1087

 

Kontakt vagtchefen hverdage efter kl. 16.00 og i weekenderne. Der henstilles til, at opkald vedr. døgnrapporten i weekenden sker i tidsrummet kl. 10.00 til 13.00.

Telefon: 8618 2877

7. oktober 2026

Østjyllands Politi

32-årig mand idømt fængsel for bedrageri og åger

En 32-årig mand er ved Retten i Aarhus blevet kendt skyldig i at have begået bedrageri og åger af særlig grov beskaffenhed mod en 41-årig mand, som han i 2024 indgik i et ægteskab med. Forbrydelsen fandt sted ved, at den 32-årige kort efter ægteskabets indgåelse udnyttede den 41-åriges personlige vanskeligheder og den vej igennem fik overdraget en stor del af den 41-åriges faste ejendom, som senere blev gjort til den 32-åriges særeje. Han blev idømt to års fængsel.

7. oktober 2026

Østjyllands Politi

Idømt flere års fængsel for trafikdrab på sovende kvinde

En 20-årig mand har ved Retten i Aarhus erkendt sig skyldig i en sag om trafikdrab, hvor en 64-årig kvinde i juni blev påkørt og afgik ved døden på en privat adresse i Tilst, mens hun lå og sov. Den 20-årige mand blev onsdag idømt fire års fængsel i sagen.

6. oktober 2026

Østjyllands Politi

Grundlovsforhør: 37-årig sigtet for sprængning i privat hjem i Vorre

Østjyllands Politi anholdt mandag en 37-årig mand som sigtes for forsøg på manddrab ved at have forårsaget en sprængning i et privat hjem i Vorre natten til den 15. september. Anklagemyndigheden fremstiller ham i dag i grundlovsforhør ved Retten i Aarhus kl. 11.30. Ud over forsøg på manddrab sigtes han for anvendelse af eksplosivstoffer under særligt skærpende omstændigheder.