Spring til hovedindhold

Forslag

Østjyllands Politi

Nyhed

30. marts 2020 10:36

Møbelfirma tiltalt for ulovlig opbevaring af kundedata

Østjyllands Politi har rejst tiltale mod møbelfirmaet Ilva A/S (binavn: IDdesign A/S) for overtrædelse af GDPR-lovgivningen ved ulovligt at have opbevaret data om et betydeligt antal kunder, anslået 350.000.

Retten i Aarhus fra vejen og siden

Foto: Østjyllands Politi

I efteråret 2018 var Datatilsynet på tilsynsbesøg hos virksomheden Ilva A/S (binavn: IDdesign A/S) efter indførelsen af den nye GDPR-lovgivning, herunder den nye datebeskyttelsesforordning, der trådte i kraft den 25. maj 2018. I forbindelse med tilsynsbesøget blev det konstateret, at der i et gammelt IT-system fandtes oplysninger på et betydeligt antal kunder, i form af navne, adresser, telefonnumre, e-mails og købshistorik, der efter Datatilsynets opfattelse ikke længere var et grundlag for at opbevare.

Det var endvidere Datatilsynets opfattelse, at virksomhedens manglende fastsættelse af slettefrister i det gamle IT-system medførte, at virksomheden ikke overholdt databeskyttelsesforordningens krav om sletning af persondata, der ikke længere var nødvendige at opbevare. Dette medførte, at Datatilsynet den 3. juni 2019 politianmeldte virksomheden for overtrædelse af GDPR-lovgivningen.

 

Principiel sag

Politi og anklagemyndighed er enige i Datatilsynets vurdering, og der er derfor nu rejst tiltale for overtrædelse af databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra e og stk. 2.

”Anklagemyndigheden anser dette som en både principiel og alvorlig sag. Der er tale om en prøvesag, der skal være med til at fastlægge en række principielle spørgsmål til fortolkningen af GDPR-lovgivningen,” siger specialanklager fra Østjyllands Politi, Jan Østergaard.

Anklagemyndigheden har bedt Retten i Aarhus om snarest at beramme et forberedende retsmøde for at sikre en hurtigst mulig berammelse og en præcis tidsplan for sagens varighed.

 

**

 

Pressekontakt

Specialanklager Jan Østergaard, telefon 5146 3837

Pressekontakt

E-mail: ojyl-kommunikation@politi.dk
Telefon: 2269 1087

 

Kontakt vagtchefen hverdage efter kl. 16.00 og i weekenderne. Der henstilles til, at opkald vedr. døgnrapporten i weekenden sker i tidsrummet kl. 10.00 til 13.00.

Telefon: 8618 2877

16. oktober 2026

Østjyllands Politi

Idømt fængsel for bedrageri og forsøg på bedrageri af flere end 100 borgere

En 32-årig mand er ved Retten i Aarhus blevet idømt et år og seks måneders fængsel for at have begået bankbudsbedragerier mod 48 borgere, som han til sammen har svindlet for flere hundrede tusinde kroner. Den 32-årige erkendte desuden at have forsøgt at bedrage yderligere 150 ældre borgere som falsk bankbud.

15. oktober 2026

Østjyllands Politi

19-årig mand anholdt - sigtet for to voldtægtsforsøg i Risskov

Østjyllands Politi har onsdag eftermiddag kl. 17.26 foretaget anholdelse af en 19-årig mand, som formodes at stå bag to voldtægtsforsøg i Risskov i den nordlige del af Aarhus. Episoderne fandt sted i juli og september, og den 19-årige mand er blevet anholdt på baggrund af en omfattende efterforskning af sagerne.

12. oktober 2026

Østjyllands Politi

Fejl i løbehjulsbøder til forældre

Østjyllands Politi har ved en fejl uddelt bøder til forældre flere sager, hvor mindreårige er blevet taget i at køre ulovligt på el-løbehjul. Der er i alt uddelt 19 sigtelser - heraf 12 bøder. Både bøder og sigtelser bliver nu trukket tilbage, og de der har betalt bøden, får pengene retur.