Spring til hovedindhold

Forslag

Østjyllands Politi

Nyhed

6. april 2024 13:20

Vidner søges: Politiet efterforsker voldsomt overfald i Aarhus

Østjyllands Politi leder p.t. efter to gerningsmænd til et voldsomt overfald lørdag formiddag i Aarhus C, hvor en 35-årig mand blev slået i hovedet med et slagvåben.

Kredslogo for Østjyllands Politi

Foto: Østjyllands Politi

Lørdag kl. 09.45 fik politiet en anmeldelse om, at to mænd havde overfaldet en mand på gaden ud for en adresse på Viborgvej, tæt på Ringkøbingvej, og flere patruljer kørte til stedet. 

Den 35-årige blev kørt til behandling for flere skader, som dog umiddelbart ikke er livstruende. 

Gerningsmændene var væk, da politiet kom frem, men Østjyllands Politi har sikret flere spor på stedet og afhørt en række vidner. 

 

Vidner kan kontakte politiet på tlf. 114

”Ud fra de oplysninger vi har fundet frem til i den indledende efterforskning, så tyder det på, at overfaldet har bund i en konflikt mellem nogle enkelte personer og en uenighed, der opstår ude på stedet. Det er et groft overfald, og en sag vi tager meget alvorligt, og vi har  iværksat en intensiv efterforskning,” siger vicepolitiinspektør Thomas Schouby. 

Selvom Østjyllands Politi allerede har afhørt flere vidner, hører de alligevel meget gerne fra borgere, der har set overfaldet eller har oplysninger i sagen. Ved du noget, kan du kontakte politiet på tlf. 114. 

Af hensyn til den videre efterforskning ønsker Østjyllands Politi på nuværende tidspunkt ikke at oplyse yderligere detaljer om sagen. 

Pressekontakt

E-mail: ojyl-kommunikation@politi.dk
Telefon: 2269 1087

 

Kontakt vagtchefen hverdage efter kl. 16.00 og i weekenderne. Der henstilles til, at opkald vedr. døgnrapporten i weekenden sker i tidsrummet kl. 10.00 til 13.00.

Telefon: 8618 2877

16. oktober 2026

Østjyllands Politi

Idømt fængsel for bedrageri og forsøg på bedrageri af flere end 100 borgere

En 32-årig mand er ved Retten i Aarhus blevet idømt et år og seks måneders fængsel for at have begået bankbudsbedragerier mod 48 borgere, som han til sammen har svindlet for flere hundrede tusinde kroner. Den 32-årige erkendte desuden at have forsøgt at bedrage yderligere 150 ældre borgere som falsk bankbud.

15. oktober 2026

Østjyllands Politi

19-årig mand anholdt - sigtet for to voldtægtsforsøg i Risskov

Østjyllands Politi har onsdag eftermiddag kl. 17.26 foretaget anholdelse af en 19-årig mand, som formodes at stå bag to voldtægtsforsøg i Risskov i den nordlige del af Aarhus. Episoderne fandt sted i juli og september, og den 19-årige mand er blevet anholdt på baggrund af en omfattende efterforskning af sagerne.

12. oktober 2026

Østjyllands Politi

Fejl i løbehjulsbøder til forældre

Østjyllands Politi har ved en fejl uddelt bøder til forældre flere sager, hvor mindreårige er blevet taget i at køre ulovligt på el-løbehjul. Der er i alt uddelt 19 sigtelser - heraf 12 bøder. Både bøder og sigtelser bliver nu trukket tilbage, og de der har betalt bøden, får pengene retur.