Spring til hovedindhold

Forslag

Østjyllands Politi

Nyhed

16. oktober 2019 15:37

Seks colombianere dømt for milliontyveri af hospitalsudstyr

Seks colombianere er onsdag eftermiddag ved Retten i Herning hver især blevet idømt 2½ års fængsel og udvisning af landet for bestandig i en spektakulær sag om tyveri af hospitalsudstyr.

Særlig Efterforskning Vest

Foto: Østjyllands Politi

Den 23. februar midt om eftermiddagen blev Regionshospitalet i Herning udsat for et noget specielt indbrud, hvor der blev stjålet hospitalsudstyr til en værdi af ca. 13 millioner kroner. Bag tyveriet stod seks colombianere, tre mænd og tre kvinder, i alderen 30-57 år.

De seks personer havde få timer forinden besøgt Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg, hvor de havde planlagt at stjæle lignende udstyr til en værdi af op imod 17 millioner kroner. Det mislykkedes dog, da de ikke kunne finde udstyret på trods af, at de to dage forinden havde været inde på sygehuset og rekognoscere.

 

Anholdt samme aften

Allerede samme aften blev fire af personerne anholdt af Sydøstjyllands Politi på et hotel i Kolding og dagen efter fremstillet i grundlovsforhør og varetægtsfængslet. Sydøstjyllands Politi overdrog herefter sagen til politiets specialenhed Særlig Efterforskning Vest (SEV), der efterforsker særlig kompliceret og grænseoverskridende kriminalitet.

På baggrund af efterforskningen fandt SEV frem til yderligere to personer, en nu 40-årig kvinde og en nu 54-årig mand, der på baggrund af en international anholdelsesbeslutning blev hentet hjem fra Spanien henholdsvis den 4. april og den 30. april, hvorefter de blev varetægtsfængslet i Danmark.

Tyvekosterne fra Herning Sygehus blev senere opsporet af SEV i forbindelse med samarbejde med tysk politi, og alle kosterne er nu bragt retur til Regionshospitalet i Herning.

I forbindelse med efterforskningen har SEV haft et tæt samarbejde med flere europæiske lande. I den forbindelse er der pt en vurdering i forhold til udlevering af nogle af de dømte til andre europæiske lande, hvor der er mistanke om lignende tyverier fra hospitaler.

**

 

Pressekontakt

Anklager Jhin Lee, telefon 4078 6266

Pressekontakt

E-mail: ojyl-kommunikation@politi.dk
Telefon: 2269 1087

 

Kontakt vagtchefen hverdage efter kl. 16.00 og i weekenderne. Der henstilles til, at opkald vedr. døgnrapporten i weekenden sker i tidsrummet kl. 10.00 til 13.00.

Telefon: 8618 2877

16. oktober 2026

Østjyllands Politi

Idømt fængsel for bedrageri og forsøg på bedrageri af flere end 100 borgere

En 32-årig mand er ved Retten i Aarhus blevet idømt et år og seks måneders fængsel for at have begået bankbudsbedragerier mod 48 borgere, som han til sammen har svindlet for flere hundrede tusinde kroner. Den 32-årige erkendte desuden at have forsøgt at bedrage yderligere 150 ældre borgere som falsk bankbud.

15. oktober 2026

Østjyllands Politi

19-årig mand anholdt - sigtet for to voldtægtsforsøg i Risskov

Østjyllands Politi har onsdag eftermiddag kl. 17.26 foretaget anholdelse af en 19-årig mand, som formodes at stå bag to voldtægtsforsøg i Risskov i den nordlige del af Aarhus. Episoderne fandt sted i juli og september, og den 19-årige mand er blevet anholdt på baggrund af en omfattende efterforskning af sagerne.

12. oktober 2026

Østjyllands Politi

Fejl i løbehjulsbøder til forældre

Østjyllands Politi har ved en fejl uddelt bøder til forældre flere sager, hvor mindreårige er blevet taget i at køre ulovligt på el-løbehjul. Der er i alt uddelt 19 sigtelser - heraf 12 bøder. Både bøder og sigtelser bliver nu trukket tilbage, og de der har betalt bøden, får pengene retur.