Spring til hovedindhold

Forslag

Østjyllands Politi

Nyhed

23. oktober 2020 14:58

Syv års fængsel for seksuelle overgreb på datter

En 47-årig kvinde er fredag ved Retten i Aarhus blev idømt syv års fængsel for en række seksuelle overgreb på sin datter.

Retten i Aarhus tæt på

Foto: Østjyllands Politi

Den 47-årige kvinde fra Djursland blev anholdt den 15. august 2019, efter politiet fik kendskab til, at hun havde udsat sin datter for seksuelle overgreb i en periode på halvandet år fra maj 2016 til september 2017, hvor pigen var 6 til 8 år gammel.

Kvinden var tiltalt for 18 tilfælde af voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje med sit biologiske barn, for 19 tilfælde af blufærdighedskrænkelse af pigen og for 19 tilfælde af besiddelse og udbredelse af børnepornografi ved at have optaget overgrebene og videresendt videoerne til sin 59-årige kæreste, der også selv deltog i flere af overgrebene. Enkelte af forholdene blev hun frifundet for, da det ikke kunne bevises, at hun havde været til stede under disse overgreb, som den 59-årige mand havde begået. 

Videoerne af overgrebene lå på et USB-stik relateret til den 59-årige mand, og politiet havde derfor rigtig god dokumentation for de overgreb, som kvinden nu er blevet dømt for.

”Der er tale om en udsædvanlig grov sag, hvor moren, og i flere tilfælde også hendes kæreste, i et vist omfang har anvendt tvang over for pigen, der også flere gange har forsøgt at modsætte sig de mange overgreb, hun er blevet udsat for. Overgreb som hendes mor oven i købet har filmet og videresendt til kæresten efterfølgende,” siger specialanklager Birgitte Ernst, der er tilfreds med dommen på de syv års fængsel:

 

"Det var vigtig for mig, at hun fik en frihedsstraf i stedet for en behandlingsdom, så jeg er meget tilfreds med dommens resultat", siger hun. 

Den 47-årige kvinde udbad sig betænkningstid i forhold til en eventuel anke.

Sagen mod den 59-årige mand er blevet afsluttet, da han den 18. august 2019, få dage sin anholdelse, blev han fundet død i sin celle i arresten i Hobro, hvor han havde taget sit eget liv.

 

**

 

Pressekontakt

Specialanklager Birgitte Ernst, telefon 2977 9330

Pressekontakt

E-mail: ojyl-kommunikation@politi.dk
Telefon: 2269 1087

 

Kontakt vagtchefen hverdage efter kl. 16.00 og i weekenderne. Der henstilles til, at opkald vedr. døgnrapporten i weekenden sker i tidsrummet kl. 10.00 til 13.00.

Telefon: 8618 2877

12. oktober 2026

Østjyllands Politi

Fejl i løbehjulsbøder til forældre

Østjyllands Politi har ved en fejl uddelt bøder til forældre flere sager, hvor mindreårige er blevet taget i at køre ulovligt på el-løbehjul. Der er i alt uddelt 19 sigtelser - heraf 12 bøder. Både bøder og sigtelser bliver nu trukket tilbage, og de der har betalt bøden, får pengene retur.

7. oktober 2026

Østjyllands Politi

32-årig mand idømt fængsel for bedrageri og åger

En 32-årig mand er ved Retten i Aarhus blevet kendt skyldig i at have begået bedrageri og åger af særlig grov beskaffenhed mod en 41-årig mand, som han i 2024 indgik i et ægteskab med. Forbrydelsen fandt sted ved, at den 32-årige kort efter ægteskabets indgåelse udnyttede den 41-åriges personlige vanskeligheder og den vej igennem fik overdraget en stor del af den 41-åriges faste ejendom, som senere blev gjort til den 32-åriges særeje. Han blev idømt to års fængsel.

7. oktober 2026

Østjyllands Politi

Idømt flere års fængsel for trafikdrab på sovende kvinde

En 20-årig mand har ved Retten i Aarhus erkendt sig skyldig i en sag om trafikdrab, hvor en 64-årig kvinde i juni blev påkørt og afgik ved døden på en privat adresse i Tilst, mens hun lå og sov. Den 20-årige mand blev onsdag idømt fire års fængsel i sagen.