Spring til hovedindhold

Forslag

Østjyllands Politi

Nyhed

16. december 2019 10:20

To frihedsberøvet og en anholdt i sag om to fundne børn

Østjyllands Politi besøgte søndag aften flere adresser i Jylland i forbindelse med efterforskningen af sagen om de to små børn, der lørdag aften blev fundet efterladt midt i Aarhus.

Kredslogo for Østjyllands Politi

Foto: Østjyllands Politi

I den forbindelse blev to personer administrativt frihedsberøvet for at sikre deres identitet. Yderligere en person blev anholdt. 

”Vi arbejder ud fra en mistanke om, at børnene er kommet til Danmark sammen med nogle personer, som opholder sig eller har opholdt sig illegalt i landet. Via vores efterforskning fandt vi frem til nogle personer, som kan have en relation til børnene. Nu skal de videre afhøringer og undersøgelser gøre os klogere på, hvordan børnene er endt på gaden i Aarhus, ” siger politiinspektør Michael Kjeldgaard. 

Børnene, som formentligt stammer fra Afghanistan, er blevet overdraget til Familiecentret i Aarhus Kommune, og de har det efter omstændighederne godt. 

 

Massiv interesse

Sagen om de to børn har givet mange telefonopkald fra både borgere og presse. 

”Vi har oplevet en massiv interesse fra borgerne, der både har tippet os og tilbudt at tage sig af børnene, og det er vi meget taknemmelige for. Nu har vi snævret efterforskningen ind og har nogle konkrete spor at gå efter, men hvis man har en identitet på børnene eller deres forældre, må man meget gerne ringe til os via 114, ” siger Michael Kjeldgaard. 

Østjyllands Politi vil i løbet af mandag foretage yderligere efterforskningsskridt og afhøringer, og kan derfor p.t. ikke oplyse yderligere om sagen. 

 

Pressemøde senere

Kl. 15.00 afholder Østjyllands Politi et pressemøde på politigården i Aarhus på Ridderstræde 1. Her vil politiinspektør Michael Kjeldgaard fortælle yderligere om den efterforskning, der er pågået i løbet af dagen og uddybe årsagen til anholdelser og frihedsberøvelser.  På pressemødet deltager også direktøren for social- og beskæftigelsesdirektør i Aarhus Kommune, Erik Kaastrup-Hansen, som vil fortælle om kommunens rolle i forhold til børnene. 

Pressekontakt

E-mail: ojyl-kommunikation@politi.dk
Telefon: 2269 1087

 

Kontakt vagtchefen hverdage efter kl. 16.00 og i weekenderne. Der henstilles til, at opkald vedr. døgnrapporten i weekenden sker i tidsrummet kl. 10.00 til 13.00.

Telefon: 8618 2877

3. august 2026

Østjyllands Politi

To 16-årige og en 15-årig anholdt: Sigtet for forsøg på terrorisme

Østjyllands Politi anholdt mandag morgen i samarbejde med PET og Københavns Politi to 16-årige drenge og en 15-årig dreng, som blev sigtet for forsøg på terrorisme.

30. juli 2026

Østjyllands Politi

Midlertidigt militært område på Grenaa Havn

Østjyllands Politi har givet Forsvaret samtykke til, at der fra slutningen af uge 31 bliver oprettet et midlertidigt militært område (MMO) på Grenaa Havn. MMO'et vil være bevogtet og placeret på et i forvejen aflukket havneområde uden adgang for offentligheden.

9. juli 2026

Østjyllands Politi

Mange anmeldelser om indbrud i privat beboelse

Østjyllands Politi har i løbet af de seneste dage modtaget en lang række anmeldelser om indbrud i privatbeboelse. Særligt Aarhus har været hårdt ramt, og politiet ser med stor alvor på udviklingen og opfordrer borgerne i hele politikredsen til at være ekstra opmærksomme henover sommerperioden.