Spring til hovedindhold

Forslag

Østjyllands Politi

Nyhed

18. januar 2022 09:26

Drabssag fra Rådhusparken: To mænd løsladt

Østjyllands Politi har valgt at løslade de to mænd, der har siddet varetægtsfængslet for drabet på en 34-årig mand, der den 9. december blev fundet død i Rådhusparken. De er dog fortsat sigtet.

Kredslogo for Østjyllands Politi

Foto: Østjyllands Politi

Samme dag som den 34-årige blev fundet, blev en 58-årig mand anholdt og sigtet for drabet, og et par uger senere blev en 24-årige anholdt og sigtet i sagen. Begge har siden deres anholdelse siddet varetægtsfængslet, men mandag valgte Østjyllands Politi at løslade dem. 

”Vi har i samarbejde med anklagemyndigheden vurderet, at betingelserne for fortsat varetægtsfængsling af de to fængslede ikke længere er tilstede på nuværende tidspunkt. Begge er dog fortsat sigtet i sagen, ” forklarer politiinspektør Brian Voss Olsen. 

 

Hører fortsat gerne fra vidner

Østjyllands Politi har siden fundet af den dræbte efterforsket sagen intensivt, og den efterforskningsmæssige indsats fortsætter. 

”Vi har gennemgået en masse materiale og foretaget mange afhøringer af forskellige personer, og vi hører fortsat gerne fra eventuelle vidner, som måtte ligge inde med viden om sagen, ” siger Brian Voss Olsen. 

Eventuelle oplysninger i sagen kan gives via tlf. 114. 

 

Pressekontakt

Politiinspektør Brian Olsen, tlf. 5130 9214

 

Pressekontakt

E-mail: ojyl-kommunikation@politi.dk
Telefon: 2269 1087

 

Kontakt vagtchefen hverdage efter kl. 16.00 og i weekenderne. Der henstilles til, at opkald vedr. døgnrapporten i weekenden sker i tidsrummet kl. 10.00 til 13.00.

Telefon: 8618 2877

5. november 2026

Østjyllands Politi

Tog kniv med til psykiatrisk samtale: 34-årig idømt anbringelse for drabsforsøg

Ved Retten i Aarhus er en 34-årig mand blevet idømt anbringelse uden længstetid for et drabsforsøg begået mod en ansat på psykiatrisk afdeling i det nordlige Aarhus. Episoden fandt sted i december sidste år, hvor den 34-årige medbragte en kniv til en planlagt samtale med en læge.

4. november 2026

Østjyllands Politi

Idømt anbringelse efter drab på nært familiemedlem

En 23-årig mand er ved Retten i Randers blevet idømt anbringelse på psykiatrisk afdeling for at have slået et nært familiemedlem ihjel med flere knivstik. Episoden fandt sted på familiens bopælsadresse i Hornslet i december sidste år, og ved Retten i Randers tilstod den 23-årige drabet på den 58-årige mand.

16. oktober 2026

Østjyllands Politi

Idømt fængsel for bedrageri og forsøg på bedrageri af flere end 100 borgere

En 32-årig mand er ved Retten i Aarhus blevet idømt et år og seks måneders fængsel for at have begået bankbudsbedragerier mod 48 borgere, som han til sammen har svindlet for flere hundrede tusinde kroner. Den 32-årige erkendte desuden at have forsøgt at bedrage yderligere 150 ældre borgere som falsk bankbud.