Spring til hovedindhold

Forslag

Østjyllands Politi

Nyhed

7. juni 2020 08:10

Tre anholdt i forbindelse med uroligheder i nat

Natten til søndag har der igen været uroligheder i det vestlige Aarhus, hvilket førte til at tre personer blev anholdt.

Kredslogo for Østjyllands Politi

Foto: Østjyllands Politi

Østjyllands Politi har natten til søndag igen været til stede med ekstra patruljer i det vestlige Aarhus som følge af de uroligheder, der er opstået i området efter en demonstration i fredags udviklede sig voldsomt.

”Vores patruljer observerede sidst på aftenen og først på natten mange unge, også meget unge, på gaderne i Brabrand. Der var flere ildspåsættelser i skraldespande og i en enkelt bil, og der blev flere gange kastet med sten efter politiets biler og affyret fyrværkeri på gaden, men ingen politifolk blev ramt,” siger fungerede politiinspektør, Gert Bisgaard.

 

Tre anholdt

I forbindelse med nattens uroligheder blev tre personer anholdt:

Kl. 00.51 blev en 16-årig dreng anholdt og sigtet for vold mod polititjenestemand, da han kastede sten mod politiet ved Skaterparken på Tinesvej i Brabrand.

Kl. 02.55 blev en 15-årig dreng anholdt og sigtet for vold mod polititjenestemand, da han affyrede et bomberør mod politiet i krydset Dortesvej/Karen Blixens Boulevard i Brabrand.

Kl. 03.07 blev en 18-årig mand anholdt og sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen ved at have råbt efter en af politiets patruljer.

Alle tre er løsladt efter endt afhøring, men de er fortsat sigtet.

Efter kl. ca. 03.00 var der atter ro i det vestlige Aarhus. Østjyllands Politi vil også de kommende dage være ekstra synligt til stedet i området.

**

 

Pressekontakt

Fungerede politiinspektør Gert Bisgaard, telefon 3045 7635.

Pressekontakt

E-mail: ojyl-kommunikation@politi.dk
Telefon: 2269 1087

 

Kontakt vagtchefen hverdage efter kl. 16.00 og i weekenderne. Der henstilles til, at opkald vedr. døgnrapporten i weekenden sker i tidsrummet kl. 10.00 til 13.00.

Telefon: 8618 2877

5. november 2026

Østjyllands Politi

Tog kniv med til psykiatrisk samtale: 34-årig idømt anbringelse for drabsforsøg

Ved Retten i Aarhus er en 34-årig mand blevet idømt anbringelse uden længstetid for et drabsforsøg begået mod en ansat på psykiatrisk afdeling i det nordlige Aarhus. Episoden fandt sted i december sidste år, hvor den 34-årige medbragte en kniv til en planlagt samtale med en læge.

4. november 2026

Østjyllands Politi

Idømt anbringelse efter drab på nært familiemedlem

En 23-årig mand er ved Retten i Randers blevet idømt anbringelse på psykiatrisk afdeling for at have slået et nært familiemedlem ihjel med flere knivstik. Episoden fandt sted på familiens bopælsadresse i Hornslet i december sidste år, og ved Retten i Randers tilstod den 23-årige drabet på den 58-årige mand.

16. oktober 2026

Østjyllands Politi

Idømt fængsel for bedrageri og forsøg på bedrageri af flere end 100 borgere

En 32-årig mand er ved Retten i Aarhus blevet idømt et år og seks måneders fængsel for at have begået bankbudsbedragerier mod 48 borgere, som han til sammen har svindlet for flere hundrede tusinde kroner. Den 32-årige erkendte desuden at have forsøgt at bedrage yderligere 150 ældre borgere som falsk bankbud.