Spring til hovedindhold

Forslag

Østjyllands Politi

Nyhed

9. marts 2022 10:46

Ung mand dømt for overfald foran kro

En 20-årig mand blev fredag idømt otte måneders ubetinget fængsel for en aften i januar at have slået og stukket to mænd med en flaske.

Retten i Randers udefra forfra

Foto: Østjyllands Politi

Torsdag den 20. januar omkring kl. 23.00 fik Østjyllands Politi en anmeldelse om, at en 18-årig og en 19-årig mand var blevet overfaldet foran Centralkroen i Hadsten efter nogle uoverensstemmelser med en tredje mand, som de kender i forvejen.

Da politiet kom frem, var gerningsmanden gået derfra, men en patrulje fik et godt signalement og anholdt ham kort efter lidt derfra.

Skar en pulsåre over

I Retten i Randers blev den 20-årige dømt for grov vold ved først at have slået den 18-årige med en flaske, så den knustes og skar en mindre kranspulsåre på halsen over, hvorefter han stak den 19-årige i øret med flasken.

Den 18-årige blev efterfølgende behandlet på skadestuen, men han var dog ikke på noget tidspunkt i livsfare.

”Retten ser med alvor på kvalificeret vold, hvor der bliver brugt våben – som her i form af en flaske. Jeg er tilfreds med, at der mindre end to måneder efter overfaldet er faldet en klar og konsekvent dom, ” siger senioranklager Jakob Beyer.

Den 20-årige modtog dommen.

 

**

 

Pressekontakt

Senioranklager Jakob Beyer, tlf. 5124 3641

Pressekontakt

E-mail: ojyl-kommunikation@politi.dk
Telefon: 2269 1087

 

Kontakt vagtchefen hverdage efter kl. 16.00 og i weekenderne. Der henstilles til, at opkald vedr. døgnrapporten i weekenden sker i tidsrummet kl. 10.00 til 13.00.

Telefon: 8618 2877

11. november 2026

Østjyllands Politi

Østjyllands Politi beder borgerne om hjælp: Antallet af indbrud stiger

Alt for mange østjyske borgere har haft ubudne gæster i deres hjem i løbet af 2026, og tallet er steget i forhold til sidste år. Selvom Østjyllands Politi har anholdt og sigtet ekstra mange indbrudstyve, så beder politiet nu om en ekstra hjælpende hånd fra østjyderne.

5. november 2026

Østjyllands Politi

Tog kniv med til psykiatrisk samtale: 34-årig idømt anbringelse for drabsforsøg

Ved Retten i Aarhus er en 34-årig mand blevet idømt anbringelse uden længstetid for et drabsforsøg begået mod en ansat på psykiatrisk afdeling i det nordlige Aarhus. Episoden fandt sted i december sidste år, hvor den 34-årige medbragte en kniv til en planlagt samtale med en læge.

4. november 2026

Østjyllands Politi

Idømt anbringelse efter drab på nært familiemedlem

En 23-årig mand er ved Retten i Randers blevet idømt anbringelse på psykiatrisk afdeling for at have slået et nært familiemedlem ihjel med flere knivstik. Episoden fandt sted på familiens bopælsadresse i Hornslet i december sidste år, og ved Retten i Randers tilstod den 23-årige drabet på den 58-årige mand.