Spring til hovedindhold

Forslag

Østjyllands Politi

Nyhed

27. november 2023 13:57

15-årig varetægtsfængslet efter drab i Grenaa


En 15-årig dreng, der er sigtet for at have dræbt en jævnaldrende dreng søndag aften i Grenaa, blev mandag eftermiddag varetægtsfængslet i surrogat på en ungdomsinstitution frem til den 18. december.

Kredslogo for Østjyllands Politi

Foto: Østjyllands Politi

Den 15-årige sigtes for manddrab ved at have stukket en anden 15-årig dreng i brystet med en kniv, så han afgik ved døden. Episoden fandt sted på Stationsplads ved stationen i Grenaa.

 

Derudover sigtes den anholdte for forsøg på grov vold ved samme tid og sted at have stukket ud efter en 15-årig dreng, som fik flænset hul i jakken, men ikke blev ramt.

 

”Det er en ven til den afdøde, der er med, og som bliver ramt i jakken af kniven, da der sker en konfrontation på stedet. Det er stadig vores overbevisning, at det er den afdøde og den anholdte, der har en uoverensstemmelse, og den eskalerer så søndag aften, ” siger vicepolitiinspektør Flemming Nørgaard.

 

Den kommende tid vil det lokale politi være ekstra synligt til stede i Grenaa, blandt andet omkring stationen.

 

Ved grundlovsforhøret lukkede retten dørene for offentligheden, og der blev nedlagt navne- og referatforbud. Østjyllands Politi ønsker ikke at oplyse yderligere om sagen på nuværende tidspunkt.

Pressekontakt

E-mail: ojyl-kommunikation@politi.dk
Telefon: 2269 1087

 

Kontakt vagtchefen hverdage efter kl. 16.00 og i weekenderne. Der henstilles til, at opkald vedr. døgnrapporten i weekenden sker i tidsrummet kl. 10.00 til 13.00.

Telefon: 8618 2877

5. november 2026

Østjyllands Politi

Tog kniv med til psykiatrisk samtale: 34-årig idømt anbringelse for drabsforsøg

Ved Retten i Aarhus er en 34-årig mand blevet idømt anbringelse uden længstetid for et drabsforsøg begået mod en ansat på psykiatrisk afdeling i det nordlige Aarhus. Episoden fandt sted i december sidste år, hvor den 34-årige medbragte en kniv til en planlagt samtale med en læge.

4. november 2026

Østjyllands Politi

Idømt anbringelse efter drab på nært familiemedlem

En 23-årig mand er ved Retten i Randers blevet idømt anbringelse på psykiatrisk afdeling for at have slået et nært familiemedlem ihjel med flere knivstik. Episoden fandt sted på familiens bopælsadresse i Hornslet i december sidste år, og ved Retten i Randers tilstod den 23-årige drabet på den 58-årige mand.

16. oktober 2026

Østjyllands Politi

Idømt fængsel for bedrageri og forsøg på bedrageri af flere end 100 borgere

En 32-årig mand er ved Retten i Aarhus blevet idømt et år og seks måneders fængsel for at have begået bankbudsbedragerier mod 48 borgere, som han til sammen har svindlet for flere hundrede tusinde kroner. Den 32-årige erkendte desuden at have forsøgt at bedrage yderligere 150 ældre borgere som falsk bankbud.