Foto: Rigspolitiet
Uddan dig som elev i politiet
Uddan dig inden for offentlig administration, økonomi eller it-support i politiet.
Gennem lærlinge- og elevuddannelser udvikler vi dygtige kolleger, der ofte fortsætter deres karriere hos os, men som også får et solidt fundament for at skabe værdi i andre organisationer og forfølge en karriere uden for politiet.
Kontor- eller økonomielev
Som kontorelev i politiet vil du møde mange erfarne kontormedarbejder. Du får muligheden for at være i fire forskellige afdelinger i løbet af din kontoruddannelse og få en bred viden om de forskellige afdelinger samt arbejdsprocesser i politiet.
Du vil igennem dit arbejde være med til at sikre ordentlige forhold for hele politiets medarbejder.
Herudover vil du have mulighed for at få dannet et solidt netværk i organisationen.
Download folderen Bliv kontorelev i politiet
It-support elev
Som del af vores it-support sikrer du, at alle ansatte i politiet kan få den nødvendige hjælp til både software- og hardwareproblemer.
Du arbejder på sager fra vores help desk-system, du hjælper kolleger til en løsning over telefonen, og du tager ud til kollegerne og hjælper med at løse de opgaver, som ikke kan klares over telefon, mail eller fjernskrivebord.
Vi er ved at flytte vores ledige stillinger til en ny side. I en periode vil du derfor kunne finde nogle jobopslag her og andre på job.politi.dk.