Spring til hovedindhold

Forslag

Kredsunderstøttelse

NSK er en rigsdækkende enhed, som understøtter alle politikredse og anklagemyndigheden i Danmark, Grønland og på Færøerne.

NSK skal levere effektiv understøttelse til hele politiet og anklagemyndigheden. 

 

NSK understøtter med en lang række specialkompetencer, som for eksempel digital og fysisk kriminalteknik på gerningssteder og hjælp til sikring af fysiske og digitale spor.

 

Vi bistår også med visitation og indledende efterforskning i sager om digital økonomisk kriminalitet og med løbende sparring og understøttelse på vores specialkompetenceområder. Det gælder for eksempel på drabsområdet, når politikredsene skal have hjælp til sporing af udbytte fra kriminelle og med specialviden på eksempelvis kryptovalutaområdet.

  

Derudover har NSK opdateret og aktuel viden på en række områder, idet politimæssigt moniterer særlige kriminalitetsområder. Det gælder områderne kriminelle netværk og grupperinger, herunder rocker- og bandeområdet, narkotika samt våben og sprængstoffer. Moniteringen giver politiet mulighed for at følge udviklingen af trends og metoder, der benyttes af kriminelle, så politiet kan målrette indsatserne herimod.

 

Sammen med Rigspolitiet skal NSK desuden løbende sikre, at politiet benytter de rette metoder på efterforskningsområdet, og at politiet udnytter de muligheder, som den teknologiske udvikling giver og imødekommer de behov, som udviklingen i kriminalitetsbilledet tilsiger.