Adgangskrav
Politikadetuddannelsen
Du skal være fyldt 18 år for at starte på politikadetuddannelsen, men når du er 17 år, kan du både ansøge og gå op til optagelsesprøverne.Basisuddannelsen
Du skal være fyldt 21 år for at starte på uddannelsen til politibetjent, men når du er 20 år, kan du både ansøge og gå op til optagelsesprøverne.Ingen øvre aldersgrænse
Der er ingen øvre aldersgrænse for at søge ind på politiuddannelserne.Du skal have dansk statsborgerskab, uanset hvilken politiuddannelse du vil søge ind på.
Det er et krav, da alle politibetjente bliver ansat som tjenestemænd, som bl.a. kræver, at man har dansk statsborgerskab. Som politikadet bliver man overenskomstansat, men det er politisk besluttet, at politikadetterne i al væsentlighed skal opfylde de samme krav som dem, der gælder for optagelse på basisuddannelsen, herunder kravet om dansk statsborgerskab.
Sådan søger du dansk statsborgerskab.
Det er vigtigt, at du har et kørekort, da det at køre bil er en del af hverdagen på Politiskolen og arbejdet som politibetjent og politikadet.
Du må ikke bære tatoveringer, piercinger eller andre særlige symboler, hvis de virker forstyrrende i forhold til det indtryk, som du efterlader hos borgerne, når du er på arbejde.
Hvis du har tatoveringer på hænderne, halsen eller hovedet, skal disse tatoveringer være fjernet, før du kan få tilbudt studiestart.
Politikadet
Det kræver ikke en særlig uddannelsesmæssig baggrund at søge ind på uddannelsen til politikadet, men du skal kunne læse og forstå dansk for at give klare instrukser og kommunikere med borgere og kolleger.
Politibetjent
Du skal både kommunikere med borgere og skrive rapporter, som danner grundlaget for, at der senere kan føres en retssag. Søger du ind på uddannelsen til politibetjent skal du derfor kunne skrive forståeligt og korrekt dansk og have gennemført en af følgende uddannelser:
- en gymnasial uddannelse
- en erhvervsuddannelse
- HF-relateret fagpakke
- tre HF-enkeltfag herunder dansk på A-niveau, valgfrit fag på B-niveau, valgfrit fag på C-niveau (eller højere)
- eller en lignende uddannelse, fx politikadetuddannelsen, en uddannelse fra Forsvaret eller en lederuddannelse inden for detailhandlen.
Vi tester din skriftlighed i prøveforløbet, men du kan med fordel forberede på de skriftlige prøver hjemmefra.
Læs mere om den skriftlige optagelsesprøve.
Du skal have et godt helbred for at kunne uddanne dig og arbejde som politibetjent og politikadet.
Det er vigtigt, fordi politijobbet i nogle tilfælde kan være både fysisk og psykisk krævende - også under uddannelsen. Dit helbred bliver derfor vurderet ud fra en række kriterier, der skal være med til at sikre, at vi har gode forudsætninger for at passe på dig, dine fremtidige kolleger og borgerne, du skal hjælpe.
Læs mere om helbredskravene.
Allerede under uddannelsen vil du opleve, at du er fysisk aktiv i meget af undervisningen.
Det er både, når I har magtanvendelse og fysisk træning, men også i situationsspil, hvor I træner forskellige virkelighedsnære senarier. Du skal derfor have en god grundform, allerede inden du starter på uddannelsen. Vi tester din grundform i prøveforløbet, men du kan med fordel forberede dig hjemmefra.
Læs mere om den fysiske optagelsesprøve for kvinder
Læs mere om den fysiske optagelsesprøve for mænd
Adfærd og ordentlighed - værdighedstjek
I behandlingen af din ansøgning vurderer Politiskolen, om din adfærd er i overensstemmelse med den agtelse og tillid, som politijobbet kræver. Det betyder, at vi ser på tidligere og igangværende sager, herunder antallet af sager, deres karakter, din alder og hvor lang tid, der er gået siden eventuelle hændelser.I din ansøgning skal du derfor uploade en samtykkeerklæring, der giver politiet tilladelse til at indhente og behandle relevante oplysninger om dig fra politiets registre.
Sikkerhedsgodkendelse
Du skal kunne sikkerhedsgodkendes for at blive optaget på Politiskolen. Sikkerhedsgodkendelsen foretages af Politiets Efterretningstjeneste (PET) til sidst i optagelsesforløbet.
Årsagen til, at du skal kunne sikkerhedsgodkendes, er, at du som ansat i politiet vil modtage og have adgang til fortrolige oplysninger om personer og sager, som kræver god dømmekraft, loyalitet og nøje opmærksomhed på tavshedspligten.
Læs mere om sikkerhedsgodkendelse