Spring til hovedindhold

Forslag

Rigspolitiet

Nyhed

7. november 2020 15:12

Aflivede mink graves ned

Beslutningen om at aflive alle mink i Danmark gør det nu nødvendigt at grave en del af de aflivede dyr ned.

Myndighederne har de seneste dage undersøgt flere mulige steder i Jylland, der kan bruges til nedgravning af aflivede mink.

 

For at undgå, at smitte kan sprede sig fra dyrene indkapsles dyrene i lag af kalk, fortæller politiinspektør Uffe Stormly, leder af National Operativ Stab.

 

"Vi står med en stor logistisk udfordring, når vi skal bortskaffe så store mængder aflivede dyr på meget kort tid. Hensynet til folkesundheden har gjort det nødvendigt at aflive dyrene meget hurtigt, og derfor er vi nødt til at grave nogle af dem ned. Men det gør vi på en måde, så der ikke er nogen risiko for det omkringliggende samfund," siger han.

 

Naturstyrelsen har hjulpet med at pege på en række statsejede arealer, hvor mink nu vil kunne graves ned.

 

Miljøstyrelsen har for hver enkelt område sikret, at der ikke er risiko for drikkevand, fredninger og beskyttet natur. Enkelte steder har udgravningerne krævet dispensation for skovloven, hvilket er givet af Miljøstyrelsen.

 

Nedgravningerne sker i første omgang på militære områder i Karup og Holstebro. Men det kan blive nødvendigt at grave yderligere huller på sigt.

 

Der er indtil videre aflivet knap 1,9 millioner mink.

Kontakt en pressemedarbejder i Rigspolitiet

Pressetelefon: 4174 0440

E-mail: presse@politi.dk

18. september 2026

Rigspolitiet

Politiet åbner for udstedelse af børneattester

Efter at have været sat i bero siden 2. september 2026 genåbner politiet nu muligheden for at anmode om børneattester. På baggrund af afdækningen og den gennemførte genopretning er det således Rigspolitiets vurdering, at fejlens konsekvenser for Kriminalregisteret er meget begrænsede. Samtidig genoptages sagsbehandlingen af våbentilladelser.

10. september 2026

Rigspolitiet

Børneattester og våbentilladelser er fortsat i bero

Rigspolitiet arbejder sammen med Politiets Administrative Center fortsat intensivt på i videst muligt omfang at genskabe afgørelser, der fejlagtigt er blevet slettet fra Kriminalregistreret, tidligere end de skulle have været.

3. september 2026

Rigspolitiet

Rigspolitiet har konstateret slettefejl i Kriminalregisteret

Fejl i den automatiske sletning af oplysninger i Kriminalregisteret betyder, at oplysninger om visse afgørelser er blevet slettet tidligere, end de skulle. Rigspolitiet er ved at undersøge omfanget og konsekvenserne af fejlen. Fejlen kan bl.a. have betydning for behandlingen af sager, hvor oplysninger fra Kriminalregisteret (KR) indgår, herunder børneattesten.