Spring til hovedindhold

Forslag

Rigspolitiet

Nyhed

27. december 2021 09:32

Politiet: Godt nytår - pas på dig selv og andre

Nytåret nærmer sig, og fyrværkerisæsonen er over os. Politiet ønsker alle et godt og trygt nytår med god mad, hyggeligt selskab samt flot – og lovligt - fyrværkeri.

Nytåret er kendetegnet ved fest og glæde, men desværre også ofte øjen-, øre- og fingerskader, ulovligt fyrværkeri og hærværk. Derfor minder politiet om at huske sikkerheden og loven, når man fyrer fyrværkeri af og fejrer det nye års komme.

”Efter et meget specielt 2020, hvor coronaen lagde en dæmper på nytåret, er vi tilbage på nogenlunde normalt niveau i år, når det kommer til ulovligt fyrværkeri og affyring af fyrværkeri uden for den tilladte periode,”. 

”Det er strafbart at besidde, sælge og købe ulovligt fyrværkeri, og politiet vil forfølge sådanne lovovertrædelser. Dertil kommer, at ulovligt fyrværkeri er farligt. Det kan eksplodere og ødelægge øjne eller hænder på dig eller en, du holder af. Derfor skal man kun fyre godkendt fyrværkeri af, som man har købt i Danmark” siger Kim Erik Hansen, som er vicepolitiinspektør ved Rigspolitiets Nationale Beredskabscenter

 

Kontakt politiet hvis du støder på ulovligt fyrværkeri

Hvis fyrværkeriet er godkendt, har det et CE-mærke. Hvis det ikke har CE-mærket, eller hvis det er købt i/fra udlandet, er det farligt og derfor ulovligt at anvende i Danmark.

 

Kim Erik Hansen opfordrer til at melde det til politiet, hvis man har viden om besiddelse eller handel af ulovligt fyrværkeri, eller hvis man finder ulovligt fyrværkeri, som fx en efterladt krysantemumbombe. 

 

”Kontakt politiet, hvis du ser eller har viden om, at der bliver solgt ulovligt fyrværkeri. Husk, at det kan gøre stor og varig skade, hvis det bliver fyret af. Hvis du finder ulovligt fyrværkeri, skal du aldrig røre ved det. Kontakt politiet, så kommer vi og henter det”.

 

Skærpet straf
Kim Erik Hansen understreger også, at der igen i år er fokus på, om fyrværkeri bliver affyret mod myndighedspersoner som politi og brandvæsen, og han minder om, at straffen fortsat er skærpet.

”Det er ulovligt at affyre eller bruge fyrværkeri mod myndighedspersoner eller andre mennesker. Politiet har fokus på dette område, og det er en fuldstændig uacceptabel opførsel. Det er noget, vi ser på med stor alvor.”

 

Kontakt en pressemedarbejder i Rigspolitiet

Pressetelefon: 4174 0440

E-mail: presse@politi.dk

10. september 2026

Rigspolitiet

Børneattester og våbentilladelser er fortsat i bero

Rigspolitiet arbejder sammen med Politiets Administrative Center fortsat intensivt på i videst muligt omfang at genskabe afgørelser, der fejlagtigt er blevet slettet fra Kriminalregistreret, tidligere end de skulle have været.

3. september 2026

Rigspolitiet

Rigspolitiet har konstateret slettefejl i Kriminalregisteret

Fejl i den automatiske sletning af oplysninger i Kriminalregisteret betyder, at oplysninger om visse afgørelser er blevet slettet tidligere, end de skulle. Rigspolitiet er ved at undersøge omfanget og konsekvenserne af fejlen. Fejlen kan bl.a. have betydning for behandlingen af sager, hvor oplysninger fra Kriminalregisteret (KR) indgår, herunder børneattesten.

2. september 2026

Rigspolitiet

Politi Update udkommer i mobilapp

Nu kan du få politiets korte operative meddelelser, kendt som Politi Update, i en mobilapp. Mobilappen DK Update giver et samlet overblik over meddelelser om igangværende hændelser fra politiet - med mulighed for push-notifikationer.