Genetisk slægtsforskning: De første prøvesager er sendt afsted
I et samarbejde med de amerikanske myndigheder om genetisk slægtsforskning har politiet nu sendt de første straffesager afsted, så dna-spor fra sagerne kan blive sammenholdt med oplysninger fra en dna-baseret slægtsforskningsdatabase.
I sommeren 2025 blev der foretaget en ændring af retsplejeloven, som giver politiet mulighed for under visse nærmere omstændigheder at sammenligne oplysninger om dna fra et dna-spor med oplysninger fra en dna-baseret slægtsforskningsdatabase i forbindelse med efterforskningen af nogle af de mest alvorlige forbrydelser, herunder terror, voldtægt og drab.
For at kunne anvende slægtsforskningsmetoden er det på nuværende tidspunkt nødvendigt, at der overføres dna-sporprofiler til kommercielle dna-baserede slægtsforskningsdatabaser i USA.
Rigspolitiet har derfor siden lovændringen, sammen med Justitsministeriet, Rigsadvokaten og de amerikanske myndigheder, arbejdet på at fastlægge, hvordan udvekslingen af oplysninger skal foregå, når dna-oplysninger fra danske straffesager skal sammenlignes med kommercielle slægtsforskningsdatabaser i USA.
Prøvesager skal sikre en god proces
Politiet sender nu de første tre prøvesager afsted med henblik på at teste den aftalte proces i praksis. Formålet er dels at bidrage til opklaringen af de konkrete straffesager, dels at evaluere og eventuelt justere arbejdsgangene, inden ordningen udrulles bredt, så alle politikredse fremover kan indsende sager på eget initiativ.
”I politiet glæder vi os til at komme i gang med at bruge genetisk slægtsforskning. Det er et værktøj, som forhåbentlig vil betyde øgede muligheder for gennembrud i sager, som ellers kan være meget svære at opklare. Vi ser frem til at følge prøvesagerne, og forhåbentlig kan vi snart åbne for, at man bredt i politikredsene kan tage genetisk slægtsforskning i brug," udtaler politidirektør i Rigspolitiet Lene Steen.