Kritik af politiets henlæggelse af sager
Rigsrevisionen har i to beretninger rejst kritik af politiets henlæggelse af sager om henholdsvis personfarlig og økonomisk kriminalitet. Beretningerne er i dag blevet behandlet på et statsrevisormøde.
Behandling af straffesager er en kerneopgave for politiet, og Rigspolitiet tager derfor den rejste kritik meget alvorligt. Rigspolitiet anerkender, at væksten i navnlig den økonomiske kriminalitet og de mange digitale muligheder udfordrer politiets prioriteringer.
Rigsrevisionens anbefalinger vil derfor indgå i det arbejde, som politiet med afsæt i blandt andet den seneste politiske flerårsaftale har iværksat for at styrke og forbedre indsatsen på området.
Politiet behandler årligt over 600.000 anmeldelser om formodet strafbart forhold. Sagerne spænder lige fra meget alvorlige sager om drab og organiseret bedrageri til mindre alvorlige sager om uorden, tyveri og samhandelsbedragerier på internettet. Der rejses i politiet årligt over 400.000 sigtelser.
Det er langt fra alle anmeldelser, der fører til sigtelse eller i sidste ende tiltale og dom. I nogle tilfælde bliver sagen afsluttet inden, hvis det vurderes, at der ikke er grundlag for at indlede eller fortsætte en efterforskning (henlæggelse). Det kan for eksempel ske, hvis det vurderes, at der ikke er begået noget strafbart, eller hvis der ikke er tilstrækkelige beviser. Hensyn til politiets ressourceforbrug og sagens alvor (proportionalitet) indgår også i vurderingen.
"I en virkelighed med meget store sagsmængder er prioritering helt nødvendigt for at sikre, at politiet samlet set får mest ud af sine ressourcer til størst gavn for samfundet. Det gælder både i sager om personfarlig kriminalitet og i sager om økonomisk kriminalitet. For alle straffesager gælder det, at der skal foretages en konkret vurdering af, om der skal indledes efterforskning, og hvilke efterforskningsskridt der i givet fald bør foretages. I den vurdering indgår både hensyn til sagens alvor, bevismuligheder og ressourceforbrug. De prioriteringer foretager vi dagligt i politikredsene, og det giver sig selv, at vi eksempelvis sætter flere ressourcer ind på at efterforske en skudepisode eller et knivoverfald end på en sag om håndgemæng i nattelivet," siger politidirektør i Sydøstjyllands Politi Henriette Rosenborg Larsen.
Politidirektør i Rigspolitiet, Lene Steen, tilføjer: "Statsadvokaterne gennemførte i 2025 et antal tilsynsundersøgelser, og siden har politiet arbejdet med de forbedringspunkter, der blev peget på. Derudover har vi i Rigspolitiet påbegyndt en omfattende efterforskningsanalyse, som skal medvirke til at højne den faglige kvalitet og effektivitet af efterforskningsarbejdet generelt. Blandt andet ved at sikre større ensartethed og afdække best practices i efterforskningsmetoder mv. på tværs af politikredsene".
Selvom Rigspolitiet ikke på alle områder finder, at revisionsberetningerne giver et fuldt dækkende billede af politiets indsats, vil man nu arbejde videre med Rigsrevisionens anbefalinger.
Det understreger rigspolitichef Thorkild Fogde, som samtidig peger på, at det videre arbejde både handler om at fastholde det, der fungerer godt, og udvikle det, der kan styrkes:
"Politiet skal altid være klar til at blive set efter i kortene. I en usikker verden, hvor blandt andet sikkerhedsopgaver sluger en stadig større del af politiets tid, er det ekstra vigtigt, at vi også fastholder et tydeligt fokus på borgernes forventninger til vores behandling og opklaring af den kriminalitet, som de oplever i hverdagen. Vi vil derfor indarbejde Rigsrevisionens anbefalinger i det analyse- og forbedringsarbejde, som er sat i gang for at højne den faglige kvalitet og skabe større ensartethed på tværs af landet.
"Alle sager kan ikke efterforskes lige dybt, men de politifaglige prioriteringer skal naturligvis foretages på en måde, som borgerne kan have tillid til og forståelse for," siger Thorkild Fogde.