Ny tilfredshedsundersøgelse giver panderynker

Når borgere har været i kontakt med politiet efter at have været offer for kriminalitet, er 20 pct. af dem utilfredse med politiets håndtering af sagen. Det er især ofre for vold og voldtægt, der oplever, at deres anmeldelse ikke tages seriøst. Det viser en ny tilfredshedsundersøgelse blandt kriminalitetsramte borgere.

Foto: Rigspolitiet

Undersøgelsen af kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet er lavet som et supplement til Politiets Tryghedsundersøgelse. Her var det nemlig tydeligt, at kriminalitetsramte borgere generelt havde en lavere tilfredshed med politiet sammenlignet med borgere, der har kontaktet politiet af andre grunde, for eksempel, hvis de har været ude for en ulykke.

Generelt angiver 60 pct. af de kriminalitetsramte borgere, at de er tilfredse med politiets håndtering af sagen, mens 20 pct. angiver, at de er utilfredse. Andelen af utilfredse borgere er højest blandt borgere udsat for vold og voldtægt med henholdsvis 34 pct. og 47 pct. De mest tilfredse kriminalitetsramte borgere er indbrudsofre. Her ligger tilfredsheden på 70 pct.

”Jeg må ærligt sige, at jeg ser på tallene med en vis bekymring. Det er ikke opløftende, at en femtedel er direkte utilfredse, og at 4 ud af 10 borgere, ikke er tilfredse med den behandling, de har fået,” siger rigspolitichef, Thorkild Fogde.

Navnlig ofre for vold og voldtægt sidder ofte tilbage med oplevelsen af ikke at blive taget tilstrækkeligt seriøst. Hvor 13 pct. af alle adspurgte kriminalitetsramte borgere har oplevet, at politiet ikke tog deres anmeldelse seriøst, ligger tallet for borgere, der har været udsat for vold og voldtægt på henholdsvis 21 pct. og 22 pct.

”Politiet er til for borgerne. Og undersøgelsen understreger, at vi hele tiden, også når vi er presset af andre opgaver, skal blive ved med at have vores fokus både på opklaring af sagen og på måden vi møder ofrene. Det gælder ofre for kriminalitet i almindelighed og personfarlig kriminalitet i særdeleshed. Undersøgelsen er lavet over en periode, hvor politiet har haft mange opgaver og har skulle prioritere benhårdt, men det er stadig noget, vi skal følge tæt, for vi er helt afhængige af, at befolkningen har tillid til politiet og føler, at de får en tilfredsstillende behandling, når de henvender sig,” siger rigspolitichef Thorkild Fogde.

Han hæfter sig ved, at politiet har igangsat en række initiativer, der skal forbedre borgernes møde med politiet. Det gælder blandt andet måden vi møder voldtægtsofre på og muligheden for, at borgerne kan få en status på deres sag, hvis der er tale om personfarlig kriminalitet. Der er ligeledes udviklet et fast koncept for den gode samtale mellem borgeren og politiet.

Om undersøgelsen

Rigspolitiet har siden 2017 afdækket borgertilfredsheden i forbindelse med de årlige tryghedsmålinger. Disse målinger peger blandt andet på, at tilfredsheden ikke forbedres så hurtigt, som politiet havde forventet.

For at blive klogere på, hvad der former kriminalitetsramte borgeres tilfredshed i mødet med politiet har Rigspolitiet for første gang gennemført en dybdegående undersøgelse blandt borgere, der har været udsat for en række typer af kriminalitet: Indbrud i privat beboelse, vold, tyveri, databedrageri, blufærdighedskrænkelse eller voldtægt.

Overordnet tilfredshed

Overordnet viser undersøgelsen, at kriminalitetsramte borgeres tilfredshed varierer på tværs af de undersøgte kriminalitetstyper. Generelt angiver 60 pct. af de kriminalitetsramte borgere, at de er tilfredse med politiets håndtering af sagen, mens 20 pct. angiver, at de er utilfredse. Andelen af utilfredse borgere er højest blandt borgere udsat for vold og voldtægt med henholdsvis 34 pct. og 47 pct. De mest tilfredse kriminalitetsramte borgere er indbrudsofre, hvoraf 70 pct. er tilfredse.

Kriminalitetsramte borgere, på tværs af kriminalitetstyper, peger på, at oplevelsen af at anmeldelsen tages seriøst, har markant betydning for deres samlede tilfredshed. 13 pct. af alle adspurgte kriminalitetsramte borgere oplevede, at politiet ikke tog deres anmeldelse tilstrækkeligt seriøst, mens det for borgere udsat for vold og voldtægt ligger på henholdsvis 21 pct. og 22 pct.

Undersøgelsen viser, at tilfredsheden med politiets håndtering af sagen er fem gange højere blandt de borgere, der oplever, at politiet har taget deres anmeldelse seriøst. Til gengæld er sammenhængen mellem den samlede tilfredshed, og hvorvidt sagen har ført til sigtelse, svag.

Tilfredshed i sagens faser

I anmeldelsesfasen viser undersøgelsen, at kriminalitetsramte borgere generelt finder det let at komme i kontakt med politiet (86 pct af borgerne angiver dette). For borgerne skaber det tilfredshed, hvis de i forbindelse med anmeldelsen bliver mødt af empati og forståelse for deres situation. Hertil er det centralt, at der i forbindelse med anmeldelsen sker en indledende forventningsafstemning mellem politi og borger om sagens videre proces, og at aftaler tydeliggøres.

I efterforskningsfasen er det afgørende for kriminalitetsofrenes samlede tilfredshed, hvordan de vurderer politiets indsats – og herunder om de forventninger, der er skabt i anmeldelsesfasen, indfris. Efterforskningsfasen er typisk forbundet med ventetid og frustration, da flere borgere er i tvivl om, hvad politiet foretager sig i sagen og ikke vil forstyrre politiet i deres arbejde.

I afslutningsfasen er den afsluttende dialog og kommunikation med politiet væsentlige for tilfredsheden. Borgere, der har oplevet, at politiet har afsluttet deres sag på en personlig måde, er generelt mere tilfredse med politiets generelle håndtering af sagen.

Se hele undersøgelsen og bilag herunder: