Spring til hovedindhold

Forslag

Rigspolitiet

Nyhed

11. november 2024 08:45

Politiet advarer mod ulovligt fyrværkeri og øger fokus på online salg

Online salg af ulovligt fyrværkeri er stigende. Politiet øger derfor fokus på salg via internettet frem mod nytår.

I takt med at nytåret nærmer sig, advarer politiet om de alvorlige risici, der er forbundet med ulovligt fyrværkeri. Anvendelsen af ulovligt fyrværkeri udgør ikke kun en fare for den person, der affyrer det, men også for omgivelserne, herunder tilfældige tilskuere og ejendomme. Ulovligt fyrværkeri kan forårsage alvorlige personskader og betydelige materielle skader, som kan have fatale konsekvenser.

 

Øget fokus på online salg af fyrværkeri

I år har politiet særligt fokus på det stigende problem med online salg af ulovligt fyrværkeri. Politiets Online Patrulje hos NC3 (Nationalt Cyber Crime Center) vil intensivere monitoreringen af hjemmesider og sociale medier, hvor der foregår uautoriseret salg af fyrværkeri eller salg af ulovligt fyrværkeri.

Politiet opfordrer borgerne til at udvise forsigtighed og fraråder køb af fyrværkeri fra uautoriserede forhandlere, da disse produkter ofte ikke overholder sikkerhedsstandarderne og kan være yderst farlige.

 

Anmeld ulovligt salg af fyrværkeri

For at styrke indsatsen mod ulovligt salg af fyrværkeri opfordrer politiet borgerne til at anmelde alle former for ulovligt salg af fyrværkeri om end det foregår online eller ved regulært "gadesalg".
Politiet opfordrer derfor alle, der er bekendt med ulovligt salg, til at kontakte politiet med disse oplysninger, så der hurtigt kan gribes ind.

"Vi ser en stigning i antallet af sager, hvor ulovligt fyrværkeri sælges online. Vi opfordrer derfor borgerne til at hjælpe os i kampen mod dette ved at anmelde mistænkelige aktiviteter, samt undgå at handle ved de ulovlige salgssteder. Sammen kan vi reducere risikoen for ulykker og sikre, at alle får en sikker og tryg nytårsaften" siger politiassistent Christian Berthelsen, Rigspolitiets Koncernkommunikation.

 

Hvornår må man købe fyrværkeri?

Fra den 15. december er det tilladt at købe lovligt fyrværkeri, men det er kun tilladt for privatpersoner at affyre fyrværkeri fra den 31. december til den 1. januar 2025.

"Perioden for hvornår man må som privatperson må affyre fyrværkeri er løbende blevet begrænset, således, at vi i dag kun må affyre fra den 31. december til den 1. januar. Vi skal selvfølgelig kunne fejre nytår, med hvad der dertil hører, men det er også vigtigt, at vi tager hensyn til de gener, som det kan medføre for mennesker og dyr, og for risikoen for forurening af naturen - derfor er den tilladte affyringsperiode i dag begrænset til nytårsaften alene, siger politiassistent Christian Berthelsen, Rigspolitiets Koncernkommunikation.

Politiet understreger vigtigheden af at købe fyrværkeri fra godkendte forhandlere og opfordrer alle til at følge de gældende regler og retningslinjer for anvendelse af fyrværkeri.
Sammen kan vi sikre en tryggere og mere sikker nytårsaften for alle.

For yderligere information, kontakt Rigspolitiets Koncernkommunikation eller landets politikredse for lokale forhold.


Kontakt en pressemedarbejder i Rigspolitiet

Pressetelefon: 4174 0440

E-mail: presse@politi.dk

10. september 2026

Rigspolitiet

Børneattester og våbentilladelser er fortsat i bero

Rigspolitiet arbejder sammen med Politiets Administrative Center fortsat intensivt på i videst muligt omfang at genskabe afgørelser, der fejlagtigt er blevet slettet fra Kriminalregistreret, tidligere end de skulle have været.

3. september 2026

Rigspolitiet

Rigspolitiet har konstateret slettefejl i Kriminalregisteret

Fejl i den automatiske sletning af oplysninger i Kriminalregisteret betyder, at oplysninger om visse afgørelser er blevet slettet tidligere, end de skulle. Rigspolitiet er ved at undersøge omfanget og konsekvenserne af fejlen. Fejlen kan bl.a. have betydning for behandlingen af sager, hvor oplysninger fra Kriminalregisteret (KR) indgår, herunder børneattesten.

2. september 2026

Rigspolitiet

Politi Update udkommer i mobilapp

Nu kan du få politiets korte operative meddelelser, kendt som Politi Update, i en mobilapp. Mobilappen DK Update giver et samlet overblik over meddelelser om igangværende hændelser fra politiet - med mulighed for push-notifikationer.