Spring til hovedindhold

Forslag

Rigspolitiet

Nyhed

8. maj 2019 17:58

Politiet gennemfører årets første kontrol i kioskmiljøet

Københavns Politi gennemførte tirsdag d. 7. maj ni kontrolaktioner i det københavnske kioskmiljø. Aktionerne er en del af et styrket koordineret myndighedssamarbejde mellem politiet, Fødevarestyrelsen og Skattestyrelsen. Et samarbejde, der har til formål at komme organiserede, gentagne butikstyverier til livs.

Politilogo på rude

Foto: Rigspolitiet

Gårdsdagens aktion i København blev gennemført for at afdække omfanget af videresalg af stjålne hælervarer såsom let-omsættelige varer som f.eks. alkohol, chokolade og kaffe og er den første af fem planlagte større, målrettede aktioner i kioskmiljøet i løbet af 2019.

"Det er selvsagt fuldstændig uacceptabelt og meget krænkende for butiksindehaveren, når han eller hun oplever, at der er folk, der bryder med de normer og regler, som vi andre lever efter. Derfor fokuserer vi nu indsatsen yderligere mod organiserede butikstyverier", siger Lars Mortensen, vicepolitiinspektør i Nationalt Efterforskningscenter, Rigspolitiet. 

Kontrollerne gennemføres af politiet, Fødevarestyrelsen og Skattestyrelsen og skal afdække, hvorvidt de udvalgte kiosker videresælger stjålne varer, generelt overholder reglerne og kortlægge behovet for yderligere tiltag på området. 
 

Kontakt en pressemedarbejder i Rigspolitiet

Pressetelefon: 4174 0440

E-mail: presse@politi.dk

18. september 2026

Rigspolitiet

Politiet åbner for udstedelse af børneattester

Efter at have været sat i bero siden 2. september 2026 genåbner politiet nu muligheden for at anmode om børneattester. På baggrund af afdækningen og den gennemførte genopretning er det således Rigspolitiets vurdering, at fejlens konsekvenser for Kriminalregisteret er meget begrænsede. Samtidig genoptages sagsbehandlingen af våbentilladelser.

10. september 2026

Rigspolitiet

Børneattester og våbentilladelser er fortsat i bero

Rigspolitiet arbejder sammen med Politiets Administrative Center fortsat intensivt på i videst muligt omfang at genskabe afgørelser, der fejlagtigt er blevet slettet fra Kriminalregistreret, tidligere end de skulle have været.

3. september 2026

Rigspolitiet

Rigspolitiet har konstateret slettefejl i Kriminalregisteret

Fejl i den automatiske sletning af oplysninger i Kriminalregisteret betyder, at oplysninger om visse afgørelser er blevet slettet tidligere, end de skulle. Rigspolitiet er ved at undersøge omfanget og konsekvenserne af fejlen. Fejlen kan bl.a. have betydning for behandlingen af sager, hvor oplysninger fra Kriminalregisteret (KR) indgår, herunder børneattesten.