Spring til hovedindhold

Forslag

Rigspolitiet

Nyhed

10. oktober 2021 20:26

Politiet gennemfører hastighedskontrol i uge 41

Politiet landet over gennemfører fra mandag den 11. oktober til fredag den 15. oktober 2021 en målrettet indsats mod hastighedsovertrædelser.

Høj hastighed skaber utryghed på vejene og øger risikoen for ulykker markant. Selv en lille hastighedsoverskridelse kan få fatale følger.

 

"Hvert år bliver politiet kaldt ud til utallige trafikulykker, der kunne have været undgået, hvis trafikanterne havde overholdt fartgrænserne. Trafikulykker, der i nogle tilfælde får en tragisk udgang, og i andre tilfælde mærkes de implicerede for livet. Derfor er hastighed et meget vigtigt indsatsområde, og vi prioriterer fartkontrol på vejene for at redde liv og skabe tryghed for dem, der færdes i trafikken,” siger Christian Berthelsen, Rigspolitiets Nationale Færdselscenter og fortsætter:

 

"Selv en lille hastighedsoverskridelse har stor betydning for bremselængden.

 

Hvorfor indsats mod hastighed?

  • Der er en klar sammenhæng mellem farten på vejene og antallet af dræbte og tilskadekomne.
  • For høj hastighed vurderes at være den hyppigste årsag til færdselsulykker med alvorlig tilskadekomst og dødsfald.
  • 2014 – 2019 omkom 401 personer i en trafikulykke, hvor mindst en af de involverede parter kørte for stærkt i forhold til hastighedsgrænsen eller forholdene. I 72% af ulykkerne var farten en medvirkende årsag til, at ulykken opstod. I de sidste 28% var farten årsag til, at ulykken blev med dødelig udgang (kilde: Rådet for Sikker Trafik).
  • Ved 80 km/t. kører du ca. 33 meter, mens du reagerer, og efter ca. 64 meter holder du stille. Kører du 95 km/t., bruger du yderligere 19 meter på at holde stille ved maksimal bremsning af køretøjet.
  • Hvis to bilister kolliderer med 80 km/t., vil ulykken i 30% af tilfældene have dødelig udgang. Risikoen fordobles til 60% ved en hastighed på 90 km/t. (kilde: Rådet for Sikker Trafik).
  • Hvis en bilist rammer en fodgænger med 80 km/t. vil ulykken være fatal i 60% af tilfældene. Risikoen stiger til 80% ved 90 km/t. (kilde: Rådet for Sikker Trafik).
  • De fleste dødsulykker i trafikken sker på landeveje. 62% af dødsulykkerne på disse veje sker med en hastighedsoverskridelse på mindre end 20 km/t. 38% af dødsulykkerne sker med en overskridelse på mere end 20 km/t. (kilde: Rådet for Sikker Trafik).

Kontakt en pressemedarbejder i Rigspolitiet

Pressetelefon: 4174 0440

E-mail: presse@politi.dk

18. september 2026

Rigspolitiet

Politiet åbner for udstedelse af børneattester

Efter at have været sat i bero siden 2. september 2026 genåbner politiet nu muligheden for at anmode om børneattester. På baggrund af afdækningen og den gennemførte genopretning er det således Rigspolitiets vurdering, at fejlens konsekvenser for Kriminalregisteret er meget begrænsede. Samtidig genoptages sagsbehandlingen af våbentilladelser.

10. september 2026

Rigspolitiet

Børneattester og våbentilladelser er fortsat i bero

Rigspolitiet arbejder sammen med Politiets Administrative Center fortsat intensivt på i videst muligt omfang at genskabe afgørelser, der fejlagtigt er blevet slettet fra Kriminalregistreret, tidligere end de skulle have været.

3. september 2026

Rigspolitiet

Rigspolitiet har konstateret slettefejl i Kriminalregisteret

Fejl i den automatiske sletning af oplysninger i Kriminalregisteret betyder, at oplysninger om visse afgørelser er blevet slettet tidligere, end de skulle. Rigspolitiet er ved at undersøge omfanget og konsekvenserne af fejlen. Fejlen kan bl.a. have betydning for behandlingen af sager, hvor oplysninger fra Kriminalregisteret (KR) indgår, herunder børneattesten.