Spring til hovedindhold

Forslag

Rigspolitiet

Nyhed

14. maj 2020 10:00

Politiet satte fokus på uopmærksomhed i trafikken

I uge 19 i perioden mandag d. 4. maj til og med søndag d. 10. maj gennemførte politiet en landsdækkende målrettet indsats mod uopmærksomhed i trafikken.

Uopmærksomhed er blandt de hyppigste uheldsfaktorer i trafikken og kan være årsag til en tredjedel af alle uheld, viser undersøgelser. Uopmærksomhed kan bl.a. være brug af håndholdt mobiltelefon og indstilling af GPS og lignende. 
Politiets målrettede indsats skal være med til at nedbringe distraktion som uheldsårsag. Indsatsen støtter Rådet for Sikker Trafiks kampagne ”LÆG MOBILEN, så er du lægger - Kør bil, når du kører bil” og Færdselssikkerhedskommissionens nationale handlingsplan.   

Så mange har fået en bøde for at tale i håndholdt mobil, mens de kørte i trafikken (bil, varevogn, lastbil, bus, knallert og cykel):

 Politikreds  2019 2018  2017  2016  2015 
 Nordjylland 1.274  1.753  1.576  3.099  4.729 
 Østjylland 2.559  1.200  1.252  3.404  3.746 
 Midt- og Vestjylland 2.149  1.830  1.952  2.551  3.077 
 Sydøstjylland  2.806 2.988  1.788  4.295  4.409 
 Syd- og Sønderjylland 1.649  1.277  1.799  1.916  3.397 
 Fyn 1.631  1.858  1.675  3.087  3.558 
 Sydsjælland og Lolland-Falster  1.185 1.053  992  1.661  2.314 
 Midt- og vestsjælland 1.363  1.401  1.409  2.488  3.187 
 Nordsjælland 1.375  1.356  1.037  1.560  2.240 
 Københavns Vestegn  2.585 2.404  1.457  2.669  3.707 
 København 5.873  5.174  4.942  5.008  6.452 
 Bornholm  92 149  82 166  131 
 TOTAL  24.541 22.443  19.961  31.675   40.947


(Kilde: Rigspolitiets Nationale Færdselscenter).

 

Kontrollerne i uge 19 2020:

Ved kontrollerne blev der i alt konstateret over 6000 forseelser, hvoraf følgende er blevet sigtet for:  

Benyttet håndholdt mobiltelefon (bil, varevogn, lastbil, bus, knallert og cykel): 859
Manglende brug af sikkerhedssele: 438
Kørsel frem for rødt/gult lys: 120

Fakta:

I en tredjedel af alle trafikulykker er uopmærksomhed en afgørende faktor.
I gennemsnit foretager vi os distraherende ting i 30% af den tid, vi kører bil.
70 % af dét, der distraherer os, foregår inde i bilen.

 

Gode råd:

Drop mobilen og sociale medier, når du kører bil.• Hold ind til siden, hvis du skal indstille din GPS eller ringe.• Hold ind til siden og få ro i bilen, hvis børnene er urolige og kræver din opmærksomhed.
Lad være med at lede efter ting, du taber. Kør ind til siden - eller vent til du kommer frem.
Kig på trafikken, også mens du taler med dine medpassagerer.
Få andre i bilen til f.eks. at skrue låget af din vandflaske, taste på GPS, række dig solbriller etc.
 

Kontakt en pressemedarbejder i Rigspolitiet

Pressetelefon: 4174 0440

E-mail: presse@politi.dk

29. januar 2026

Rigspolitiet

Alvorlig ulykke på motorvejen i nat

En person er omkommet.

26. januar 2026

Rigspolitiet

Politiets patruljebiler skal også køre på el

Efter en forsøgsperiode i fire politikredse med elbiler i det daglige beredskab har politiet besluttet, at politiets patruljebiler også skal kunne køre på el.

14. januar 2026

Rigspolitiet

Politiet lancerer ny kommunikationskanal til operative meddelelser

I politiet tager vi ikke kun hul på et nyt år, men også en ny kommunikationskanal. Torsdag den 15. januar kan de første meddelelser udsendes via POLITI UPDATE - politiets nye kanal til korte og hurtige meddelelser af operativ karakter til offentligheden.