Spring til hovedindhold

Forslag

Rigspolitiet

Nyhed

9. november 2021 15:14

Fald i antallet af sprit- og narkobilister i forbindelse med J-dag

I dagene omkring J-dag den 5. november 2021 gennemførte politiet traditionen tro en landsdækkende målrettet indsats mod spirituskørsel og kørsel i narko- eller medicinpåvirket tilstand. Under kontrollerne blev der i løbet af de fire kontroldage standset mere end 2600 køretøjer, hvor 57 førere blev sigtet for spirituskørsel og 66 førere for kørsel i narko- eller medicinpåvirket tilstand. I forhold til kontrollerne i 2019 omkring J-dag, ligger antallet af sigtede for spirituskørsel og kørsel i narko- eller medicinpåvirket tilstand væsentlig lavere.

I samme periode skete der 15 trafikuheld, hvor føreren var påvirket af spiritus og 3 trafikuheld, hvor føreren var mistænkt for narkokørsel. 

På selve ”J-dag”, fra fredag den 5. november til lørdag morgen den 6. november blev 26 førere sigtet for spirituskørsel og 21 for kørsel i narko- eller medicinpåvirket tilstand. Samtidig blev der registreret 4 trafikuheld, hvor føreren blev sigtet for spirituskørsel, og ingen uheld med narkokørsel.

”Vi har sigtet 26 for spirituskørsel i år mod 36 i 2019 på selve J-dag, og vi ser også et fald i antallet af sigtelser for narko-kørsel, hvilket er utrolig positivt. Dog er der stadig trafikanter, som ikke har forstået alvoren. At føre et køretøj i påvirket tilstand kan have uoverskuelige konsekvenser, og i værste tilfælde medføre dødsfald”, siger Christian Berthelsen, politiassistent ved Rigspolitiets Nationale Færdselscenter, og fortsætter:

 

”I 2020 blev 29 personer dræbt og 191 kom alvorligt til skade. Hovedparten af de tilskadekomne i en spiritusulykke, var selv påvirkede. Det er stadig alt for mange, og derfor sætter vi løbende ind med målrettede kontroller mod spritbilister, og det vil især være synligt i den kommende tid, hvor de traditionelle julefrokoster står for døren”. 

 

Kontakt en pressemedarbejder i Rigspolitiet

Pressetelefon: 4174 0440

E-mail: presse@politi.dk

18. september 2026

Rigspolitiet

Politiet åbner for udstedelse af børneattester

Efter at have været sat i bero siden 2. september 2026 genåbner politiet nu muligheden for at anmode om børneattester. På baggrund af afdækningen og den gennemførte genopretning er det således Rigspolitiets vurdering, at fejlens konsekvenser for Kriminalregisteret er meget begrænsede. Samtidig genoptages sagsbehandlingen af våbentilladelser.

10. september 2026

Rigspolitiet

Børneattester og våbentilladelser er fortsat i bero

Rigspolitiet arbejder sammen med Politiets Administrative Center fortsat intensivt på i videst muligt omfang at genskabe afgørelser, der fejlagtigt er blevet slettet fra Kriminalregistreret, tidligere end de skulle have været.

3. september 2026

Rigspolitiet

Rigspolitiet har konstateret slettefejl i Kriminalregisteret

Fejl i den automatiske sletning af oplysninger i Kriminalregisteret betyder, at oplysninger om visse afgørelser er blevet slettet tidligere, end de skulle. Rigspolitiet er ved at undersøge omfanget og konsekvenserne af fejlen. Fejlen kan bl.a. have betydning for behandlingen af sager, hvor oplysninger fra Kriminalregisteret (KR) indgår, herunder børneattesten.