Spring til hovedindhold

Forslag

Rigspolitiet

Nyhed

10. marts 2020 08:48

Tilliden til politiet er størst i de særligt udsatte boligområder

Andelen af borgere, der har tillid til politiet, er for første gang i Tryghedsundersøgelsens syvårige historie større i de særligt udsatte boligområder samlet set end i resten af Danmark. Det viser Politiets Tryghedsundersøgelse for 2019, der måler borgernes tryghed og tillid til politiet.

I Politiets Tryghedsundersøgelse 2019 svarer 84,6 procent af borgerne i de særligt udsatte boligområder samlet set, at de har tillid til, at politiet vil hjælpe dem, hvis de har brug for det. På landsplan er tallet 82,6 procent. Det er dermed borgerne i de særligt udsatte boligområder samlet set, der for første gang i tryghedsundersøgelsens syvårige historie nærer større tillid til politiet end i resten af Danmark.

”Det er glædeligt at se, at tilliden til vores betjente ligger højt i de særligt udsatte boligområder og nu er på niveau med den øvrige del af landet. Det er områder, vi har prioriteret, og det er selvfølgelig positivt, hvis den indsats har båret frugt. Det gode samarbejde med de lokale aktører er helt essentielt”, siger rigspolitichef, Thorkild Fogde.

Det går samtidig den rigtige vej for trygheden blandt borgerne i de særligt udsatte boligområder samlet set. 70,9 procent af borgerne føler sig trygge. I 2018 var det tilsvarende tal 68,4 procent.

”Trygheden er på vej opad, og det glæder mig. Den er ikke på niveau med den øvrige del af landet endnu og det understreger blot, at vi skal holde ved og fortsat prioritere at være til stede nært og lokalt. Det er de lange seje træk, der virker”, siger rigspolitichef, Thorkild Fogde.

På landsplan er det 85,6 procent af borgerne, der føler sig trygge i deres nabolag. Året før var det på 86,5 procent.

”Vi har fortsat en høj grad af tryghed i befolkningen på niveau med sidste år. Det er selv sagt en god nyhed, og det viser at borgerne opfatter os som et tryghedsskabende og nærværende politi. Både det nære og det svære politiarbejde er vigtigt, når det handler om, at sikre et trygt samfund”, fortæller Thorkild Fogde.

 

I år er der målt på kommuneniveau

Tryghedsundersøgelsen har i år gennemgået nogle enkelte forandringer. Den største er, at der for første gang er målt tryghed og tillid til politiet i samtlige 98 kommuner.

”Tryghedsundersøgelsen er et nyttigt redskab for politikredsene at navigere efter og tilføjelsen af målinger på kommuneniveau gør den blot endnu mere anvendelig. Det synliggør, hvor politiet skal sætte ekstra ind for”, siger fungerende politiinspektør hos Rigspolitiets Nationale Forebyggelsescenter, Allan Holm.

Om Politiets Tryghedsundersøgelse

Politiets Tryghedsundersøgelse 2019 måler trygheden og tilliden til politiet i hele landet, i de 12 politikredse, i de 98 kommuner og i de 22 særligt udsatte boligområder.

Rapporten er baseret på knap 42.000 besvarelser, som er indsamlet fra juni til september 2019.
Politiets tryghedsundersøgelse indgår i det analysegrundlag, der er med til at forme den kriminalitetsforebyggende indsats nationalt og i de enkelte kredse, herunder i de særligt udsatte boligområder.

 

Politiets Tryghedsundersoegelse 2019

Politiets Tryghedsundersoegelse 2019 metoderapport

 

 


Kontakt en pressemedarbejder i Rigspolitiet

Pressetelefon: 4174 0440

E-mail: presse@politi.dk

18. september 2026

Rigspolitiet

Politiet åbner for udstedelse af børneattester

Efter at have været sat i bero siden 2. september 2026 genåbner politiet nu muligheden for at anmode om børneattester. På baggrund af afdækningen og den gennemførte genopretning er det således Rigspolitiets vurdering, at fejlens konsekvenser for Kriminalregisteret er meget begrænsede. Samtidig genoptages sagsbehandlingen af våbentilladelser.

10. september 2026

Rigspolitiet

Børneattester og våbentilladelser er fortsat i bero

Rigspolitiet arbejder sammen med Politiets Administrative Center fortsat intensivt på i videst muligt omfang at genskabe afgørelser, der fejlagtigt er blevet slettet fra Kriminalregistreret, tidligere end de skulle have været.

3. september 2026

Rigspolitiet

Rigspolitiet har konstateret slettefejl i Kriminalregisteret

Fejl i den automatiske sletning af oplysninger i Kriminalregisteret betyder, at oplysninger om visse afgørelser er blevet slettet tidligere, end de skulle. Rigspolitiet er ved at undersøge omfanget og konsekvenserne af fejlen. Fejlen kan bl.a. have betydning for behandlingen af sager, hvor oplysninger fra Kriminalregisteret (KR) indgår, herunder børneattesten.