Løbslængden skal måles fra løbets munding (enden hvor projektilet kommer ud) og ned til stødbunden (den flade del af låsen, som patronbunden hviler mod, når våbnet er lukket).
Man kan anvende en pindestok, rensestok eller et målebånd, som man skal føre ind i løbet, indtil det rører stødbunden/låsen med lukket lås.
Er løbet forsynet med en fastmonteret lyddæmper eller mundingsbremse, så er det vores vurdering, at der skal måles ud til enden af hhv. lyddæmperen eller mundingsbremsen.
| Herunder ses eksempler på opmåling af længderne på et skydevåben: |
|
| Løbslængde Almindelig riffel Eksempel 1 |
![]() |
| Løbslængde Almindelig riffel Eksempel 2 |
![]() |
| Riffel med (fastmonteret) lyddæmper i fuld løbslængde. Rifler med fastmonteret lyddæmper skal måles på samme måde, alt efter om riflen passer med eksempel 1 eller 2 ovenfor |
![]() |
| Eksempel på riffel med monteret lyddæmper. Det er ikke umiddelbart synligt, om lyddæmperen er fastmonteret eller om den let kan skrues af. Hvis lyddæmperen kan skrues af, skal riflen måles fra enden af løbet, og ellers til enden af lyddæmperen, hvis den er fastmonteret og ikke kan skrues af. |
![]() |
| Eksempel på riffel med gevind på løbet til montering af aftagelig lyddæmper. I disse tilfælde skal løbet måles til kanten af gevindet. |
|
Kontakt Våben og Tilladelser
Hvis du har spørgsmål eller har brug for hjælp til din ansøgning, kan du kontakte enheden for Våben og Tilladelser
Se kontaktoplysninger




