Spring til hovedindhold

Forslag

Syd- og Sønderjyllands Politi

Nyhed

15. november 2024 16:30

1130 ulovlige e-cigaretter blev fundet i bil ved grænsekontrollen – nu venter toldsag og straffesag

Flere puffbars er nu væk fra markedet, efter politiet og Toldstyrelsen onsdag beslaglagde indholdet af fem papkasser med puffbars.

Ved grænsekontrollen mellem Danmark og Tyskland blev en bil stoppet onsdag, og i den forbindelse fandt Politi- og Toldgruppen anledning til at undersøge bilen. Det viste sig, at der var god grund til den beslutning. I bilen blev der fundet fem papkasser, der indeholdt i alt 1130 ulovlige e-cigaretter – de såkaldte puffbars. 
Den kvindelige passagerer i bilen forklarede, at hun havde købt dem.  

 

Denne fangst kommer netop efter en endnu større beslaglæggelse tidligere i november, hvor det drejede sig om 7932 puffbars, der også blev fundet i en bil. 

”Det glæder os, at vi har haft succes med at fjerne yderligere en stor mængde puffbars fra markedet. Vi kan ikke gentage det for tit: puffbars er utrolig farlige. Der kan være store mængder nikotin i dem, ligesom der er fundet farlige stoffer i puffbars. De smager måske sødt, men indholdet er farligt”, siger vicepolitiinspektør Karsten Høy, Udlændingekontrolafdeling Vest hos Syd- og Sønderjyllands Politi. 

Kvinden kan nu forvente en regning på afgift, told og moms, som er beregnet til over 500.000 kroner. Derefter følger en straffesag.

”I Toldstyrelsen ser vi flere og flere sager med forsøg på indsmugling af ulovlige varer, og denne sag er endnu en kedelig påmindelse om, hvorfor det er nødvendigt med en stærk kontrolindsats og et tæt samarbejde mellem politi og toldere langs grænserne,” siger kontroldirektør i Toldstyrelsen, Jeppe Kjærgaard. 

Den mandlige fører af bilen blev desuden fundet i besiddelse af en ulovlig kniv. Det er han sigtet for.  

Pressekontakt

Kommunikationsenheden

E-mail: sjyl-kommunikation@politi.dk 

Telefon: 2052 6460 (ikke sms)

23. maj 2025

Syd- og Sønderjyllands Politi

42-årig mand er varetægtsfængslet for et indbrud begået i 2023

Et sikret DNA-spor fra gerningsstedet førte til efterlysning i 2023 og nu i 2025 til anholdelse.

23. maj 2025

Syd- og Sønderjyllands Politi

Husk at sænke farten ved vejarbejde og omkørsler – ATK-måling resulterede i 32 sager

Et vejarbejde på Rute 11 i Ribe er om kort tid slut, men for flere bilister resulterede det i en bøde for at køre for stærkt. Eller et klip i kørekortet.

22. maj 2025

Syd- og Sønderjyllands Politi

Anmeldelse om pistol: Undgå at skabe utryghed og farlige situationer med hardball-pistoler og legetøjsvåben

Politiet opfordrer til omtanke. I Haderslev mandag aften var der heldigvis tale om en legetøjspistol, som en 17-årig ung mand bar i forbindelse med sin udklædning.