Spring til hovedindhold

Forslag

Syd- og Sønderjyllands Politi

Nyhed

12. marts 2024 07:34

Anholdt før grænsen: 42-årig mand sigtet for serietyverier af campingvogne

En patrulje fra UKA Vest i Padborg anholdte søndag aften en 42-årig mand. Han er sigtet for i alt ni tyverier af campingvogne til en samlet værdi af mere end 1 million kroner.

Retten i Herning har varetægtsfængslet en 42-årig mand i fire uger efter et grundlovsforhør mandag eftermiddag.

Søndag aften blev manden anholdt før grænsen af en patrulje fra UKA Vest hos Syd- og Sønderjyllands Politi.

 

På det køretøj, som manden førte ved anholdelsen, havde han en campingvogn, som nogle timer forinden var blevet stjålet fra en forhandler i Randers.

Det er politiets formodning, at manden var ved at forlade landet med den stjålne campingvogn.

Anholdelsen er resultat af en målrettet efterforskning. Efterforskerne fra Den Mobile Tyverigruppe MTG ved Midt- og Vestjyllands Politi mener at kunne forbinde den 42-årige til i alt ni tyverier af campingvogne i sager helt tilbage fra oktober 2022.

Manden er sigtet for at have stjålet campingvogne til en anslået samlet værdi af mere end 1 million kroner.

Af hensyn til den videre efterforskning af sagen valgte dommeren at lukke dørene til grundlovsforhøret.

 

Den 42-årige mand nægtede sig skyldig i samtlige sigtelser.

 

 

Udlændingekontrolafdeling Vest (UKA Vest) er en specialenhed i Syd- og Sønderjyllands Politi.

UKA Vest bekæmper grænseoverskridende kriminalitet i grænseområdet, ligesom afdelingen analyserer, efterforsker og moniterer grænseoverskridende kriminalitet i grænseregionen - eksempelvis omrejsende kriminelle grupper og arbejder i den forbindelse tæt sammen med Landespolizei, Bundespolizei og Zoll i Tyskland. UKA Vest har endvidere ansvaret for den midlertidige grænsekontrol til Tyskland.

Pressekontakt

Kommunikationsenheden

E-mail: sjyl-kommunikation@politi.dk 

Telefon: 2052 6460 (ikke sms)

9. november 2026

Syd- og Sønderjyllands Politi

Politiet søger vidner til nyt hærværk i Rødding – kan du kende personen på billederne?

Har du oplysninger, så kontakt politiet på tlf. 1-1-4.

9. november 2026

Syd- og Sønderjyllands Politi

22 personer anholdt i operation mod grænseoverskridende kriminalitet

Med Syd- & Sønderjyllands Politi i spidsen bidrog de danske politikredse i sidste uge til en international operation. UKA Vest deltog operationelt med blandt andet en storkontrol ved grænsen. ​

6. november 2026

Syd- og Sønderjyllands Politi

37-årig mand sigtet for at producere fyrværkeri

Syd- & Sønderjyllands Politi ransagede en adresse i Ølgod torsdag