37-årig mand sigtet for at producere fyrværkeri
Syd- & Sønderjyllands Politi ransagede en adresse i Ølgod torsdag
En 37-årig mand blev torsdag sigtet efter fyrværkeriloven, da Syd- & Sønderjyllands Politi med kendelse ransagede en adresse i Ølgod efter en anmeldelse.
Den 37-årige blev efterfølgende sigtet for at have fremstillet hjemmelavet fyrværkeri, ligesom politiet fandt hjemmelavet krudt og remedier, der ville kunne bruges til yderligere produktion af ulovligt fyrværkeri.
”Jeg er glad for, at vi har fundet og standset denne produktion. Det er meget farligt både at producere, opbevare og anvende hjemmelavet fyrværkeri, og jeg vil gerne advare mod, at man på nogen måde kommer i kontakt med det,” siger politikommissær Jesper Lynge.
Politiet efterforsker sagen og har af hensyn til efterforskningen ikke yderligere oplysninger i øjeblikket.
Pressekontakt
Kommunikationsenheden
E-mail: sjyl-kommunikation@politi.dk
Telefon: 2052 6460 (ikke sms)