Spring til hovedindhold

Forslag

Syd- og Sønderjyllands Politi

Nyhed

17. oktober 2023 14:58

Politi leder efter tre personer og to biler

Tre personer flygtede efter tilsyneladende forsætlig påkørsel i Ådalsparken i Esbjerg tirsdag ved 12-tiden

Syd- og Sønderjyllands Politi leder efter tre personer, der tirsdag ved 12-tiden var indblandet i en tilsyneladende forsætlig påkørsel i Ådalsparken i Esbjerg. De tre personer kom til stedet i en sort bil. To af personerne forlod bilen og kørte fra stedet i en hvid bil, hvorefter den sorte bil tilsyneladende forsætligt påkørte en cyklist.

Føreren af den sorte bil kørte derefter fra stedet med skader på fronten. Cyklisten er bragt på sygehuset og er lettere tilsakdekommen. Der er i øjeblikket intet, der peger på, at episoden er banderelateret. 

Har du set færdselsuheldet eller en sort bil med skader på fronten eller har du andre oplysninger, der kan hjælpe politiet med at finde de tre personer og de to biler, så ring til politiet på 1-1-4.

Syd- og Sønderjyllands Politi efterforsker i øjeblikket de nærmere omstændigheder og har i øjeblikket ikke yderligere oplysninger til pressen.
 

Pressekontakt

Kommunikationsenheden

E-mail: sjyl-kommunikation@politi.dk 

Telefon: 2052 6460 (ikke sms)

13. november 2026

Syd- og Sønderjyllands Politi

35-årig mand idømt 8 års fængsel for forsøg på manddrab

Hændelsen skete den 7. september 2025 i Vejen, hvor den 35-årige mand med et haglgevær afgav skud mod en 46-årig mand.

13. november 2026

Syd- og Sønderjyllands Politi

Genkender du denne formodede gerningsmand?

Politiet offentliggør billede af en mistænkt gerningsmand til en voldsepisode foregået natten mellem 10. og 11. oktober.

13. november 2026

Syd- og Sønderjyllands Politi

Grov vold på overbygningsskole

En pige under 15 år udsat for grov vold af anden elev