Spring til hovedindhold

Forslag

Syd- og Sønderjyllands Politi

Nyhed

6. februar 2025 13:15

Patrulje fik løbet bedrager op

Patrulje i Haderslev fattede mistanke til en mand ved en hæveautomat

En mistænkelig adfærd ved en hæveautomat i Haderslev førte onsdag til, at en 25-årig mand fra Aarhus blev anholdt af to lokalbetjente.

 

Manden blev onsdag klokken 12.41 observeret ved en hæveautomat i Haderslev, hvor han bar mundbind og forsøgte at foretage en hævning. Den adfærd vakte patruljens mistanke, og de kontaktede derfor den 25-årige mand. Han var dog ikke interesseret i at tale med betjentene og forsøgte at flygte fra stedet, men de to betjente fik løbet manden op.

 

I forbindelse med flugten smed den 25-årige mand et hævekort fra sig, som ledte politiet på sporet af en mulig forbrydelse. Hurtig og effektiv efterforskning samt tæt samarbejde mellem Syd- og Sønderjyllands Politi og Sydøstjyllands Politi viste, at manden havde anskaffet sig hævekortet ved at udgive sig for at være en anden og fået en kvinde i Christiansfeld til at udlevere sit kreditkort.

 

Efterfølgende efterforskning af mandens færden har ført til yderligere sigtelser for flere kontaktbedragerier. Manden er derfor ligeledes sigtet for et forhold om kontaktbedrageri begået i Jelling den 31. januar 2025 og for to tilfælde af kontaktbedrageri begået i Børkop den 31. januar 2025.

 

Anklagemyndigheden ved Sydøstjyllands Politi fremstillede i dag manden i grundlovsforhør ved Retten i Kolding, hvor dommeren varetægtsfængslede den 25-årige mand i fire uger.

Pressekontakt

Kommunikationsenheden

E-mail: sjyl-kommunikation@politi.dk 

Telefon: 2052 6460 (ikke sms)

6. november 2026

Syd- og Sønderjyllands Politi

Politi og samarbejdspartnere tager på tryghedsvandring i Rødding

Emnet er de tilfælde af hærværk, som er sket i byen – senest den 23. oktober.

2. november 2026

Syd- og Sønderjyllands Politi

Sigtelse frafaldet mod 51-årig mand i sag om dødsfald

Anklagemyndigheden ved Syd- & Sønderjyllands Politi har nu truffet afgørelse i sagen, hvor en 52-årig kvinde fra Vilslev i maj blev fundet død.

30. oktober 2026

Syd- og Sønderjyllands Politi

Politiet beslaglagde en stor mængde fyrværkeri

Hvis du har mistanke om ulovlig opbevaring eller ulovligt salg af fyrværkeri, så kontakt politiet.