Spring til hovedindhold

Forslag

Syd- og Sønderjyllands Politi

Nyhed

10. september 2026 11:30

Politi: Helt uacceptabel opførsel

Politi og kommune opfordrer kraftigt forældre på Nordals Skolen i Nordborg til at tale med deres børn

Syd- & Sønderjyllands Politi og Sønderborg Kommune opfordrer nu kraftigt forældre til elever på Nordals Skolen i Nordborg til at tage en alvorlig snak med deres børn. Baggrunden er, at der på skolen er fundet en seddel, hvor en elev truer med at sprænge flere bomber på skolen i morgen, fredag.

 

”Vi anser det for at være en tom trussel. Brevet henviser til angrebet mod de to tårne i New York den 11. september 2001. En klasse på skolen blev i sidste undervist terrorangrebet, så vi regner med, at en elev er blevet inspireret af dette,” siger vicepolitiinspektør Allan Dalager.

 

Politiet og skolen er i løbende dialog om situationen, og skolen har her til formiddag orienteret forældrene.

 

”Selv om vi ikke tror, der er alvor bag truslen, så foretager vi os visse politimæssige skridt og opfordrer i samarbejde med skolen til, at alle forældre taler et alvorsord med deres børn. Det er i mine øjne en helt uacceptabel opførsel, hvor man dels truer andre med en meget alvorlig handling, dels uden grund skaber utryghed hos mange”, siger vicepolitiinspektøren.

 

Politiet arbejder fortsat på at finde frem til brevskriveren, ligesom man samarbejder med skolen om at sikre trygheden. Blandt andet vil forebyggelsesmedarbejdere fra Syd- og Sønderjyllands Politi i morgen, fredag, være på skolen sammen med SSP-medarbejdere fra Sønderborg Kommune for at tale med eleverne, hvis der bliver brug for det.

 

 

Pressekontakt

Kommunikationsenheden

E-mail: sjyl-kommunikation@politi.dk 

Telefon: 2052 6460 (ikke sms)

22. oktober 2026

Syd- og Sønderjyllands Politi

To anholdte er sigtet for besiddelse af en større mængde narkotika

Der er tale om en mand og en kvinde, begge på 31 år. Det vurderes fredag, hvorvidt de begge fremstilles i grundlovsforhør.

20. oktober 2026

Syd- og Sønderjyllands Politi

37-årig mand dømt for grooming og voldtægt

En 37-årig mand fra Esbjerg Kommune fik i dag en dom på 4 års fængsel ved Retten i Esbjerg

20. oktober 2026

Syd- og Sønderjyllands Politi

Politiet søger vidner til påsat brand på parkeringsplads

Politiet er klar til dialog ved Daddelkrattet i Esbjerg i dag fra klokken 12-14 ​