Spring til hovedindhold

Forslag

Syd- og Sønderjyllands Politi

Nyhed

13. november 2023 15:49

35-årig mand idømt 16 års fængsel i narkosag

35-årig mand fra Sønderborg-egnen blev i dag dømt for indsmugling, besiddelse og videresalg af narkotika

​

Retten i Sønderborg  idømte i dag en 35-årig mand fra Sønderjylland 16 års fængsel for at arrangere indsmugling og videresalg af store mængder hård narkotika samt hash. Den dømte fik samtidig konfiskeret 250.000 kroner i udbytte.

 

Manden blev dømt for 16 forhold, der alle har fundet sted mellem juli 2020 og marts 2021. Samlet drejer de 16 forhold sig om indsmugling og videresalg af 490 kilo amfetamin, 10-15 kilo kokain, to kilo heroin, 10 kilo ketamin og omkring 65 kilo hash.

 

Den 35-årige erkendte sig skyldig i alle forhold og forklarede i retten, at han i nogle tilfælde selv havde bestilt og videresolgt narkoen, mens han i andre tilfælde udelukkende fungerede som mellemmand.

 

Efterforskning og domfældelse er sket på baggrund af, at politiet har haft adgang til samtaler i kriminelle netværk fra krypterede tjenester. Den dømte benyttede den krypterede kommunikationstjeneste SKY ECC.

 

Efter en længerevarende efterforskning blev de første anholdelser foretaget i sagskomplekset i juni 2023. I alt blev fire personer varetægtsfængslet i sagen, og efterfølgende er endnu en person blevet varetægtsfængslet.

 

Syd- og Sønderjyllands Politi forventer flere domme i sagskomplekset.

Pressekontakt

Kommunikationsenheden

E-mail: sjyl-kommunikation@politi.dk 

Telefon: 2052 6460 (ikke sms)

12. november 2026

Syd- og Sønderjyllands Politi

27-årig sigtet for blufærdighedskrænkelse

En pige under 15 år opdagede i går, at der blev filmet med mobiltelefon i et omklædningsrum

11. november 2026

Syd- og Sønderjyllands Politi

32-årig mand idømt 14 års fængsel for indsmugling af amfetaminolie

Manden, som er norsk statsborger, er fængslet efter dom.

10. november 2026

Syd- og Sønderjyllands Politi

38-årig mand sigtet for flere tilfælde af hærværk i Rødding

Ved hærværket blev der ligeledes skrevet hadefulde ytringer. Politiets efterforskning og borgernes tip ledte til manden.