Spring til hovedindhold

Forslag

Syd- og Sønderjyllands Politi

Nyhed

12. januar 2026 14:04

60-årig mand dømt for vold mod politibetjent

En mand fra Esbjerg blev i dag dømt for tre strafbare forhold ved Retten i Esbjerg

En 60-årig mand fra Esbjerg blev i dag ved Retten i Esbjerg af en enig domsmandsret dømt for blandt andet vold mod en politibetjent. Dommen lød på 30 dages betinget fængsel og samfundstjeneste i 40 timer.

 

Den 60-årige blev dømt for at have slået en politibetjent i ansigtet med knytnæve den 14. maj 2021 omkring klokken 23.27 ud for restaurationen Jagthytten på Jagtvej i Esbjerg. Han blev samtidig dømt for at have modsat sig anholdelse ved samme lejlighed blandt andet ved flere gange at have slået ud efter to politibetjente. Derudover blev den 60-årige dømt for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen ved at forstyrre den offentlige orden i forbindelse med anholdelsen.

 

”Politibetjente og andre offentligt ansatte personer skal kunne passe deres arbejde uden at blive udsat for vold, så det er godt, at vi med denne sag får vist, at det har konsekvenser at modsætte sig anholdelse og udøve vold mod politifolk”, siger anklager Line Dam Gotfredsen.

 

Den 60-årige ankede dommen til frifindelse.

 

Pressekontakt

Kommunikationsenheden

E-mail: sjyl-kommunikation@politi.dk 

Telefon: 2052 6460 (ikke sms)

12. maj 2026

Syd- og Sønderjyllands Politi

Mand sigtet i 11 bedragerisager

Politiet takker opmærksomme borgere for hjælp til at fange gerningsmand

12. maj 2026

Syd- og Sønderjyllands Politi

22-årig kvinde sigtet i sag om æggekast

Politiet har modtaget fem anmeldelser, som nu efterforskes.

11. maj 2026

Syd- og Sønderjyllands Politi

41-årig mand erkendte salg af narkotika og fik straksdom

Han blev idømt tre år og seks måneders ubetinget fængsel.