Spring til hovedindhold

Forslag

Politi sender dykkere i vandet ved Esbjerg Brygge

Politiet understreger, at der er ikke er nogen risiko for borgerne

Syd- og Sønderjyllands Politi har bedt Forsvaret afsøge et område i vandet ved Esbjerg Brygge mandag aften, efter en mand muligvis har kastet en genstand i vandet.

 

Politiet fik klokken 06.42 mandag morgen en anmeldelse om, at en mand opførte sig mistænkeligt i området ved Esbjerg Brygge. Den 46-årige mand viste sig at være meget påvirket af alkohol og blev anholdt for spirituskørsel. Politiets efterforskning viser, at manden muligvis har smidt en genstand i vandet og Forsvaret er derfor blevet bedt om at afsøge området med dykkere.

 

”Genstanden udgør ikke nogen form for risiko, ligesom der ikke er tale om personfarlig kriminalitet, men vi ved, at der i det gode vejr er mange mennesker i området, som rummer både strand og vandaktiviteter. Vi fortæller derfor på forhånd, at vi vil være til stede og at der ikke er grund til utryghed. Vi vil bare gerne vide, hvad der eventuelt er blevet kastet i vandet”, siger vicepolitiinspektør Søren Rønnov.

 

Det forventes, at dykkerne vil arbejde på stedet i nogle timer. Politiet har i øjeblikket ikke yderligere oplysninger i sagen.

 

Pressekontakt

Kommunikationsenheden

E-mail: sjyl-kommunikation@politi.dk 

Telefon: 2052 6460 (ikke sms)

5. august 2026

Syd- og Sønderjyllands Politi

Anklagemyndigheden har rejst tiltale i sag om svig mod Forsvarets Materiel- og Indkøbsstyrelse

To personer er tiltalt for sammenlagt 12 forhold af mandatsvig, forsøg på mandatsvig og dokumentfalsk.

3. august 2026

Syd- og Sønderjyllands Politi

Kvinde standset for at køre uden førerret – politiet fandt narkotika og våben i hendes bolig

Den 36-årige kvinde blev lørdag fremstillet i grundlovsforhør.

29. juli 2026

Syd- og Sønderjyllands Politi

Vi moderniserer indgangspartiet på hovedstationen i Esbjerg - ekspeditionen er fortsat åben

Arbejdet varer fra onsdag den 5. august til fredag den 11. september.