Spring til hovedindhold

Forslag

Politi og kommune advarer mod farlige stoffer i E-cigaretter

En 17-årig dreng i Sønderborg er blevet utilpas efter at have røget en E-cigaret med såkaldt Skyfall. Drengen har ikke været i fare. Men myndighederne advarer om, at der kan være E-cigaretter i omløb i Sønderborg, hvor den normale væske i cigaretten kan være erstattet af fx stærk, bedøvende medicin eller narkotika.

Syd- og Sønderjyllands Politi og Sønderborg Kommune advarer om, at der kan være E-cigaretter i omløb i Sønderborg, hvor den normale væske i cigaretten kan være erstattet af fx stærk, bedøvende medicin eller narkotika.
 
Årsagen til advarslen er, at en 17-årig dreng tidligere på måneden blev utilpas, efter at have røget en E-cigaret. Drengen har været tilset af sundhedspersonale og har ikke været i fare.
 
Ifølge myndighedernes oplysninger har der været tale om, at den normale væske i cigaretten var erstattet med såkaldt Skyfall.
 
Skyfall er ikke et enkeltstående stof, men er en fælles betegnelse for ulovlige stoffer, som man kan indhalere ved hjælp af E-cigaretter. Og i det konkrete tilfælde var drengen påvirket af lægemidlet Ketamin, der bruges til bedøvelse.

 

Er opmærksomme på problemstillingen

Politiets patruljer er opmærksomme på problemstillingen med hensyn til Skyfall. Og det samme er Sønderborg Kommune, der blandt andet fokuserer på generel information i SSP-regi til børn og unge om misbrugsproblemer.
 
Desuden opfordrer kommune og politi til, at rygerne af E-cigaretter udelukkende køber væsker hos autoriserede forhandlere.
 
- Vi opfordrer både de unge og deres forældre til at være meget opmærksomme på, at der kan være farlige E-cigaretter i omløb. Og ønsker man at ryge E-cigaretter, så køb for en sikkerheds skyld væsken hos autoriserede forhandlere, understreger vicepolitiinspektør Henning Marcussen fra Syd- og Sønderjyllands Politi, Områdecenter Syd i Sønderborg.

Pressekontakt

Kommunikationsenheden

E-mail: sjyl-kommunikation@politi.dk 

Telefon: 2052 6460 (ikke sms)

5. december 2025

Syd- og Sønderjyllands Politi

Advarsel inden politiaktioner: Kontakt Fogedretten

OBS! Fogedrettens åbningstider tilføjet Politiet planlægger at hente skyldnere til Fogedretten i Haderslev og Vejen kommuner efter jul

4. december 2025

Syd- og Sønderjyllands Politi

To personer sigtet for røveriforsøg

Politiets efterforskning pegede på et forestående væbnet røveri

4. december 2025

Syd- og Sønderjyllands Politi

51-årig mand tiltalt for tyveri af klokker ved jernbaneoverkørsler

OBS To ord tilføjet i næstsidste afsnit 51-årig mand tiltalt for at have stjålet jernbaneklokker ved overkørsel, hvor en ung mand mistede livet