Spring til hovedindhold

Forslag

Syd- og Sønderjyllands Politi

Nyhed

1. oktober 2020 15:39

Færdselsindsats: Narkobilist kørte 190 km/t på landevej

Hændelsen fandt sted onsdag eftermiddag i Aabenraa Kommune. Bag rattet sad en 24-årig mand, der var påvirket af amfetamin.

En 24-årig mand fra Aabenraa Kommune kan se frem til en straffesag om vanvidskørsel, narkokørsel og kørsel uden førerret.

Hændelsen fandt sted onsdag eftermiddag, hvor den 24-årige kørte med anslået 190 km/t på landevej og i høj fart igennem Bolderslev i Aabenraa Kommune, hvorefter bilisten kørte galt og ind i nogle træer, dog uden at komme til skade.

Den sigtede var påvirket af amfetamin under turen, ligesom det stod klart, at han sad bag rattet uden førerret. Han erkender de to forhold.

Den høje hastighed blev målt af et af færdselspolitiets videokøretøjer i forbindelse med en større indsats i den sydlige del af Syd- og Sønderjyllands Politikreds, hvor videokøretøjer fra hele Vestdanmark bistod.

Indsatsen omfattede både strækninger på landeveje, i byområder og på motorvej.

 

Mange sager om for høj fart

Alt i alt udløste onsdagens færdselsindsats sigtelser mod 45 bilister, der blev noteret for i alt 57 forseelser.

En stor del af sigtelserne vedrører for høj hastighed:

  • En bilist (den 24-årige) står til ubetinget frakendelse af kørekortet
  • 12 bilister står til betinget frakendelse af kørekortet 
  • 11 bilister får et klip i kørekortet
  • 11 bilister får en bøde

En anden stor gruppe var bilister, der talte i håndholdt mobiltelefon under kørslen. Her blev det til ni sager, der alle udløser klip.

En bilist står til betinget frakendelse af kørekortet på grund af tæt kørsel.

Pressekontakt

Kommunikationsenheden

E-mail: sjyl-kommunikation@politi.dk 

Telefon: 2052 6460 (ikke sms)

1. september 2026

Syd- og Sønderjyllands Politi

54-årig mand idømt 2 års fængsel for partnervold

Volden er blandt andet sket med en ukrudtsbrænder i forsommeren i år.

1. september 2026

Syd- og Sønderjyllands Politi

44-årig mand idømt 8 års fængsel for vold med døden til følge

En 56-årig mand døde efter et groft overfald begået natten mellem den 13. og 14. september 2025 i Esbjerg. Nu er der faldet dom i sagen.

29. august 2026

Syd- og Sønderjyllands Politi

24-årig mand fremstilles i grundlovsforhør efter eftersættelse i Haderslev

Grundlovsforhøret begyndte klokken 11.00 ved Retten i Sønderborg. Fremstillingen forventes at foregå for åbne døre.