Spring til hovedindhold

Forslag

Syd- og Sønderjyllands Politi

Nyhed

19. marts 2024 11:46

Kruså grænseovergang lukkes omkring fire timer

Teltdugene på grænseovergangene i Frøslev, Kruså og Padborg skal udskiftes. Overgangen i Kruså lukkes i nordgående retning og der kan forventes mindre kø ved Padborg

Onsdag formiddag lukkes grænseovergangen i Kruså i nordgående retning i omkring fire timer, da dugen på teltet på grænseovergangen skal skiftes ud. I alt skal teltdugene udskiftes på tre grænseovergange og trafikken over grænsen vil blive påvirket i Kruså og Padborg.

 

I Kruså vil grænseovergangen være helt lukket i nordgående retning fra onsdag morgen og omkring fire timer frem. Efter planen lukkes der onsdag fra klokken 9 indtil arbejdet forventes afsluttet ved 13-tiden. Køretøjer kan i denne periode ikke krydse grænsen i nordgående retning fra Tyskland til Danmark.

 

I Padborg lukkes der ikke helt, når teltdugen udskiftes torsdag formiddag, men der kan forventes mindre kø i nordgående retning og politiet opfordrer til tålmodighed. Trafikanterne opfordres til at regne med kø og følge anvisninger fra politi og hjemmeværn.

 

Ved Frøslev udføres arbejdet i løbet af onsdag og torsdag, men det forventes ikke at påvirke trafikken.                                                                                                                                                                                                           

 

Pressekontakt

Kommunikationsenheden

E-mail: sjyl-kommunikation@politi.dk 

Telefon: 2052 6460 (ikke sms)

20. oktober 2026

Syd- og Sønderjyllands Politi

37-årig mand dømt for grooming og voldtægt

En 37-årig mand fra Esbjerg Kommune fik i dag en dom på 4 års fængsel ved Retten i Esbjerg

20. oktober 2026

Syd- og Sønderjyllands Politi

Politiet søger vidner til påsat brand på parkeringsplads

Politiet er klar til dialog ved Daddelkrattet i Esbjerg i dag fra klokken 12-14 ​

16. oktober 2026

Syd- og Sønderjyllands Politi

Alvorlig færdselsulykke i Brørup

Seks personer involveret i ulykken. To er afgået ved døden, mens en tredje person er indlagt i kritisk tilstand ​