Spring til hovedindhold

Forslag

Syd- og Sønderjyllands Politi

Nyhed

19. marts 2025 11:39

23-årig mand fremstilles i grundlovsforhør efter knivstik i Vejen

Efter politiets indsats i nat i Vejen er Syd- og Sønderjyllands Politi i dag til stede med Den Mobile Politistation, hvor borgere kan komme i dialog med politiet.

Syd- og Sønderjyllands Politi modtog klokken 22.21 tirsdag aften anmeldelse om knivstik i et område ved Bøgevej i Vejen. Offeret var en 24-årig mand. En 23-årig mand blev anholdt af politiet på stedet. 
De to personer havde en relation til hinanden. 
I dag klokken 13.00 fremstilles den 23-årige mand i grundlovsforhør ved Retten i Esbjerg. Han er sigtet for manddrab. Anklagemyndigheden forventer at anmode om lukkede døre. 

Den 24-årige mand døde af sine kvæstelser. De pårørende er underrettet. 
Syd- og Sønderjyllands Politi var i aftes og nat massivt til stede på Bøgevej i forbindelse med hændelsen og det efterfølgende arbejde med sporsikring på stedet, ligesom Nationalt Kriminalteknisk Center (NKC) samt Retsmedicinsk Institut var tilkaldt. 
I dag vil politiet i mindre omfang være til stede på Bøgevej i forbindelse med efterforskningen af sagen. 

 

Den Mobile Politistation er i området

Syd- og Sønderjyllands Politi er lige nu og indtil klokken 13.00 til stede med Den Mobile Politistation ud for Bøgevej 14-18 i Vejen. Her er borgere meget velkomne til at komme og få en snak med politiet eller stille spørgsmål.                       

Da efterforskningen fortsat er i gang, har vi ikke yderligere kommentarer til sagen. 
 

Pressekontakt

Kommunikationsenheden

E-mail: sjyl-kommunikation@politi.dk 

Telefon: 2052 6460 (ikke sms)

23. september 2026

Syd- og Sønderjyllands Politi

Politiet advarer mod ulovlig deling af videoer i drabssag

Det kan være strafbart at dele videoer med relation til det formodede drab i Esbjerg.

22. september 2026

Syd- og Sønderjyllands Politi

48-årig mand varetægtsfængslet i sag om indsmugling af hash

Den sigtede blev anholdt i nat og fremstillet i grundlovsforhør i dag.

22. september 2026

Syd- og Sønderjyllands Politi

Politiet er til stede i eftermiddag på adresse i drabssag

Den 39-årige anholdte i sagen er varetægtsfængslet.