Spring til hovedindhold

Forslag

Syd- og Sønderjyllands Politi

Nyhed

28. april 2026 12:53

Politiet søger vidner efter anmeldelser om mand med machete i Esbjerg

Politiet vil de kommende dage fortsat være ekstra synlige i bybilledet i udvalgte dele af Esbjerg.

Syd- & Sønderjyllands Politi modtog mandag aften flere anmeldelser om, at en maskeret mand løb rundt i Esbjerg centrum med en machete eller en stor kniv.

 

Manden er set i IC Møllerparken, hvor han løb mod syd ad Jyllandsgade i retning mod Kongensgade.

 

Politiet har aftenen igennem været til stede med flere patruljer, dels i forhold til efterforskningen, dels for at skabe tryghed i området.

 

Politiet efterlyser i forbindelse med hændelsen vidner, der omkring klokken 19.00 har set den maskerede mand eller andet mistænkeligt i kvarteret omkring Jyllandsgade og Kongensgade.

 

Politiet har ikke modtaget nogen anmeldelser om, at nogen personer skulle være kommet til skade i forbindelse med hændelsen.

 

Signalement af personen:

  • Mand
  • Cirka 20 år
  • Cirka 180 cm høj
  • Mørk i huden
  • Spinkel af bygning
  • Var ført mørkt tøj
  • Havde hættetrøje/elefanthue på
  • Gule sko
  • Var i besiddelse af en machete eller en stor kniv

 

Borgere med oplysninger i sagen kan kontakte politiets servicecenter på telefon 1-1-4.

 

”Vi efterforsker intensivt for at opklare, hvad der er foregået og som helt forståeligt har gjort nogle borgere utrygge. Vi vil desuden i de kommende dage fortsat være ekstra synlige i bybilledet i udvalgte dele af Esbjerg,” understreger politiinspektør Søren Munk Frederiksen fra Syd- & Sønderjyllands Politi.

 

Han opfordrer desuden borgerne til altid at kontakte politiet, hvis de oplever utryghedsskabende adfærd. Borgerne kan kontakte politiet på 1-1-4 samt på 1-1-2, hvis der er tale om hastende henvendelser.

Pressekontakt

Kommunikationsenheden

E-mail: sjyl-kommunikation@politi.dk 

Telefon: 2052 6460 (ikke sms)

30. oktober 2026

Syd- og Sønderjyllands Politi

Politiet beslaglagde en stor mængde fyrværkeri

Hvis du har mistanke om ulovlig opbevaring eller ulovligt salg af fyrværkeri, så kontakt politiet.

30. oktober 2026

Syd- og Sønderjyllands Politi

Politiet søger vidner til hærværk i Rødding: Person med sort styrthjelm antændte fyrværkeri på adressen

Har du oplysninger, så kontakt politiet på 1-1-4.

29. oktober 2026

Syd- og Sønderjyllands Politi

Politiet er til stede efter fund af fyrværkeri

Syd- & Sønderjyllands Politi har været på en landejendom i Varde Kommune siden i formiddag