Spring til hovedindhold

Forslag

Brand på Rømø er nu under kontrol

Efterslukningen er i gang, og der ventes at gå en række timer endnu, før branden er helt slukket.

Syd- og Sønderjyllands Politi modtog klokken 11.38 anmeldelse om, at der var ildebrand i et sommerhusområde på Regnspoven på Sønderstrand på Rømø.

Efter en omfattende indsats fra lokale brandværn, Brand og Redning Sønderjylland og Beredskabsstyrelsens side er det lykkedes at få branden under kontrol.

Der har været flere brande i et område op til 250 meter i diameter. Alle brande vurderes lige nu at være udspringere af en brand, der på grund af ekstrem tørke, vind og tæt bevoksning, meget hastigt har bredt sig og antændt flere brande inden for området.

Et sommerhus er meget brandskadet og en garage på en anden adresse er ligeledes meget brandskadet. Dertil er et naturområde også berørt, mens andre mindre bygninger, fx udhuse, også kan være berørt.

Ingen personer er kommet noget til.

Borgerne i området fulgte hurtigt myndighedernes anvisninger, forlod området og søgte selv andre steder hen. Ingen borgere mødte således op på det modtagecenter, som myndighederne havde stillet op.

Efterslukningen er i gang, og der ventes at gå en række timer endnu, før branden er helt slukket.

Politiet har i forbindelse med myndighedernes indsats afspærret et område på Sønderstrand. 

Det afspærrede område er blevet indskrænket, så en række beboere i sommerhusene kan vende tilbage. 

Den aktuelle afspærring omfatter Rimmervej/Præstekraven, Dyssebjergvej/Præstekraven og Rimmervej/ Dværgternen.

Følg myndighedernes anvisninger i forhold til, om det kan lade sig gøre at bevæge sig ind i området.

Har borgere, turister eller sommerhusejere spørgsmål, kan de rette henvendelse til Syd- og Sønderjyllands Politi på telefon 1-1-4.

Brandefterforskningen er i gang.

Det forventes at det afspærrede område er tilgængeligt igen i løbet af aftenen, men tidligst kl. 20.00, hvor efterslukning og efterforskning er færdig.

Pressekontakt

Kommunikationsenheden

E-mail: sjyl-kommunikation@politi.dk 

Telefon: 2052 6460 (ikke sms)

20. oktober 2026

Syd- og Sønderjyllands Politi

37-årig mand dømt for grooming og voldtægt

En 37-årig mand fra Esbjerg Kommune fik i dag en dom på 4 års fængsel ved Retten i Esbjerg

20. oktober 2026

Syd- og Sønderjyllands Politi

Politiet søger vidner til påsat brand på parkeringsplads

Politiet er klar til dialog ved Daddelkrattet i Esbjerg i dag fra klokken 12-14 ​

16. oktober 2026

Syd- og Sønderjyllands Politi

Alvorlig færdselsulykke i Brørup

Seks personer involveret i ulykken. To er afgået ved døden, mens en tredje person er indlagt i kritisk tilstand ​