Spring til hovedindhold

Forslag

Syd- og Sønderjyllands Politi

Nyhed

11. september 2019 11:08

Sag om mistænkeligt dødsfald afsluttes uden tiltale

En 85-årig kvinde blev fundet død i sin seng på plejehjem, og en ældre mand blev sigtet i den forbindelse.

Anklagemyndigheden ved Syd- og Sønderjyllands Politi har besluttet at afslutte en sag om et dødsfald på et plejehjem uden at rejse tiltale i den.

En 85-årig kvinde blev mandag den 29. juli fundet død i sin seng på plejehjemmet. Omstændighederne ved dødsfaldet gjorde, at det blev undersøgt som mistænkeligt dødsfald. En ældre mand blev sigtet for drab efter straffelovens paragraf 237 og fremstillet i retten i Sønderborg, hvor dommeren løslod ham. Sigtelsen blev dog opretholdt.

Sagen er blevet bredt efterforsket i et forsøg på at finde vidner, tekniske spor eller andet, det kunne klarlægge, om det med sikkerhed drejede sig om et drab og i givet fald, om der kunne findes beviser for at den ældre mand eller andre stod bag det.

Anklagemyndigheden har nøje gennemgået det efterforskningsmateriale, der ligger i sagen og vurderet, at der ikke vil kunne rejses tiltale mod hverken den ældre mand eller andre i sagen. Der er ikke beviser, der vil kunne føre til en domfældelse.

Mediernes kontaktperson er senioranklager Rikke Brændgaard-Nielsen, Anklagemyndigheden, Syd- og Sønderjyllands Politi.
 

Pressekontakt

Kommunikationsenheden

E-mail: sjyl-kommunikation@politi.dk 

Telefon: 2052 6460 (ikke sms)

22. juli 2026

Syd- og Sønderjyllands Politi

Ni personer er idømt samlet over 33 års fængsel i stort sagskompleks om organiseret handel med narkotika i Sønderborg-området

De sidste to domme lød på i alt otte år og ni måneders fængsel.

22. juli 2026

Syd- og Sønderjyllands Politi

Politiet er til stede ved en lagerbygning på Kærvej i Sønderborg

Politiet efterforsker en sag om ulovlig opbevaring af fyrværkeri.

20. juli 2026

Syd- og Sønderjyllands Politi

Politiet søger fortsat vidner og videoovervågning efter at lokaltog påkørte træstammer i Ølgod

Sagen efterforskes som en overtrædelse af straffelovens § 252 om fareforvoldelse