Spring til hovedindhold

Forslag

Syd- og Sønderjyllands Politi

Nyhed

22. september 2022 17:03

To smuglere varetægtsfængslet

Politi og toldere fra den særlige Politi- og Toldenhed i UKA Vest fandt 225 kilo hash og 2,4 millioner cigaretter i to lastbiler, der forsøgte at krydse Frøslev grænse.

To smuglere blev i dag varetægtsfængslet af dommeren ved retten i Sønderborg.

Klokken 12.20 i går onsdag blev en 32-årig spansk mand anholdt af politiet ved Udlændingekontrolafdeling Vest (UKA Vest) ved grænseovergangen i Frøslev. Politi og toldere fra den særlige Politi- og Toldenhed i UKA Vest fandt 225 kilo hash gemt i taget på den 32-åriges lastvogn. Dommeren ved retten i Sønderborg varetægtsfængslede den 32-årige i fire uger. Han nægter sig skyldig og tog betænkningstid i forhold til at kære kendelsen.

Torsdag morgen klokken 7.50 fik politifolk ved Frøslev grænse mistanke til en anden lastvogn. Den viste sig at indeholde 2,4 millioner cigaretter. Den 48-årige polske chauffør blev anholdt og fremstillet i grundlovsforhør i retten i Sønderborg torsdag eftermiddag. Den 48-årige mand blev varetægtsfængslet i to uger. Også han nægtede sig skyldig.

Udlændingekontrolafdeling Vest (UKA Vest) er en specialenhed i Syd- og Sønderjyllands Politi bestående af operativt personale, efterforskere og analytikere. UKA Vest er placeret i Padborg – tæt på landegrænsen til Tyskland.
UKA Vest bekæmper grænseoverskridende kriminalitet i grænseregionen - eksempelvis omrejsende kriminelle grupper og arbejder i den forbindelse tæt sammen med Landespolizei, Bundespolizei og Zoll i Tyskland.
På vegne af Dansk Politi hjemtager UKA Vest personer, der eksempelvis pågribes i Tyskland med tyvekoster fra Danmark. Det sker igennem europæiske arrestordrer, og personerne strafforfølges efterfølgende i Danmark for den begåede kriminalitet.
UKA Vest har endvidere ansvaret for den midlertidige grænsekontrol til Tyskland. I grænseregionen patruljerer UKA Vest, Landespolizei og Bundespolizei sammen i fælles patruljer for også operativt at bekæmpe den grænseoverskridende kriminalitet.
Smugling over landegrænsen til Tyskland har et særligt fokus i UKA Vest og en særlig Politi- og Toldenhed i Padborg gennemfører på baggrund af analyser og efterretninger indsatser rettet mod indsmugling af narkotika, våben, højt beskattede varer m.v.
 

Pressekontakt

Kommunikationsenheden

E-mail: sjyl-kommunikation@politi.dk 

Telefon: 2052 6460 (ikke sms)

30. juni 2025

Syd- og Sønderjyllands Politi

15-årig sigtet for brandstiftelse i Padborg

Syd- & Sønderjyllands Politi anholdt mandag aften en 15-årig dreng ​

28. juni 2025

Syd- og Sønderjyllands Politi

Hjælp politiet med at finde denne 58-årige mand

Politiet offentliggør nu billeder af Claus Henrik Dethlefsen, som er savnet og efterlyses af politiet.

27. juni 2025

Syd- og Sønderjyllands Politi

58-årig mand idømt fængsel for indbrud, indbrudsforsøg samt tyveri

I marts blev en mand anholdt i Varde efter indbrud. Efterforskningen har ledt til flere forhold. Nu er der faldet dom i sagen.