Spring til hovedindhold

Forslag

Syd- og Sønderjyllands Politi

Nyhed

21. januar 2022 14:43

Politi og boligforening tager nyt værktøj i brug for at øge trygheden i Esbjerg

Syd- og Sønderjyllands Politi har underrettet en boligforening i Esbjerg om, at en af deres beboere er blevet dømt for grov, banderelateret vold i boligområdet. På baggrund af dommen har boligforeningen fået lejemålet ophævet, så den dømte og de øvrige medlemmer af husstanden må flytte et andet sted hen.

Syd- og Sønderjyllands Politi har taget et nyt værktøj fra bandepakkerne i brug for at skabe tryghed blandt borgerne i Esbjerg. 

Politiet har givet en lokal boligforening oplysninger, der har gjort det muligt at ophæve en families lejemål i en almen bolig som følge af, at et medlem af husstanden er blevet dømt for grov bandekriminalitet.
 
Den dømte er en 19-årig mand, bandemedlem, med bopæl på Stengårdsvej i Esbjerg.
 
Han blev den 4. marts 2021 ved en domsmandsret ved Retten i Esbjerg idømt seks måneders fængsel samt betinget udvisning for grov, banderelateret vold mod en 31-årig mand den 3. august 2020 i boligkvarteret - en adfærd, der skaber utryghed.

 

Sender klart signal

Som et led i Bandepakke III fra 2018, som et flertal i Folketinget stod bag, kan politiet gøre et boligselskab opmærksom på dommen med det formål at få lejemålet ophævet, så den dømte og de øvrige medlemmer af husstanden må flytte et andet sted hen.
 
- Vi er meget bevidste om, at dette er en voldsom sanktion, ud over at den 19-årige er blevet idømt en fængselsstraf. Men omvendt ønsker både politi og Esbjerg Kommune at sende et klart signal: Vi lægger det størst mulige pres på bandemiljøet og tager samtlige værktøjer fra bandepakkerne i brug for at sætte ind mod kriminaliteten og skabe øget tryghed, fastslår politidirektør Frits Kjeldsen fra Syd- og Sønderjyllands Politi.
 
Politidirektøren fremhæver i denne sammenhæng, at politiet har et godt samarbejde med både Esbjerg Kommune og med boligforeningerne om at skabe størst mulig tryghed for borgerne.

 

Aktivt samarbejde 

Esbjerg Kommunes borgmester, Jesper Frost Rasmussen, understreger, at kommunen er på linje med politiet, når det gælder indsatsen for at øge trygheden i boligområderne.
 
- Begge parter ser alvorligt på bandekriminalitet og indgår i et aktivt samarbejde om brug af bandepakkerne, pointerer borgmesteren.
 
Boligforeningen Ungdomsbo, der udlejer den berørte bolig på Stengårdsvej i Esbjerg, er enig i målsætningen om, at beboerne skal have trygge rammer.

- Som boligforening reagerer vi på de underretninger, vi modtager fra politiet. Vi har også en stor interesse i, at der skal være trygge omgivelser for vores beboere, pointerer direktør Flemming Agerskov Christensen.

Politiet har hjemmel til at give boligforeningen oplysningerne om dommen i henhold til almenboliglovens paragraf 63d.

Boligforeningen opsiger derefter lejemålet efter de generelle regler i almenlejeloven.

 

Pressens kontaktpunkt:

- Politidirektør Frits Kjeldsen, Syd- og Sønderjyllands Politi, kontakt kommunikationsenheden, telefon 56 42 25 04
- Borgmester Jesper Frost Rasmussen, Esbjerg Kommune, kontakt kommunikationschef Thomas Reil, telefon 21 37 92 84

Pressekontakt

Kommunikationsenheden

E-mail: sjyl-kommunikation@politi.dk 

Telefon: 2052 6460 (ikke sms)

28. november 2024

Syd- og Sønderjyllands Politi

Myndighederne følger situationen tæt i forbindelse med TDC-problemer

Som situationen ser ud p.t., giver driftsproblemerne ikke politi og redningsberedskab særlige udfordringer.

28. november 2024

Syd- og Sønderjyllands Politi

Mand tilbød piger et lift – politiet vil gerne i kontakt med manden (OBS UGEDAG RETTET)

Tre piger er afhørt efter episode onsdag aften i Roust ved Esbjerg. Politiet efterlyser vidner samt manden selv.

27. november 2024

Syd- og Sønderjyllands Politi

Politiet afleverer to våben til Nationalmuseet

Syd- og Sønderjyllands Politi har nu modtaget flere end 2000 effekter i frit lejde-aktion her i november